JJW BIDRAGER TIL KLIMAKVARTERET

Klimakvarter Østerbro er Københavns første klimatilpassede bydel, hvor Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR, Midtpunkt Østerbro og beboerne arbejder på at gøre området til hovedstadens grønneste – og ikke mindst sikrer det, så området kan modstå fremtidens klimaforandringer.

Visionen for de forskellige projekter er blandt andet at udvikle ”grønnere byrum, blomstrende gårdhaver, et rigt dyreliv og landskabelige gader, der leder regnvand væk fra kvarteret, så vi undgår vandskader ved de store regnskyl.”

Læs mere om klimakvarteret på www.klimakvarter.dk 

AAB RENOVERING OG LAR
JJW Arkitekter er totalrådgiver på renoveringen af AAB 103, der ligger i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro og således er en del af klimkvarteret. Bebyggelsen er opført i perioden 1979 – 1981 og består af 11 boligblokke i 4 etager, og de 306 boliger har et samlet boligareal på 21.500 m2. Udover at udbedre bygge¬skader i badeværelser, på altaner og samt revner i bygningsfundamentet er JJW Arkitekter ansvarlige for et omfattende LAR-projekt.

JJW landskab vitaliserer området – fra slidte gårdrum til indbydende rekreative udemiljøer. Her fjernes jordvolde samtidig med at man stort set bevarer alle eksisterende træer. Vi udvikler friarealerne og indretter alle gårdmiljøer med bløde organiske former. Belægning, græsfelter og beplantning danner en rumlig mosaik af cirkulerende bevægelse og steder til ophold og leg. Aktiviteterne understøtter hinanden og skaber tryghed. Terrænet er reguleret og bidrager i højere grad til at skabe rum, nicher brugsvenlige flader. Omfanget af belægningsoverflader er reduceret og de grønne overflader er øget, hvilket letter den lokale afledning af regnvand i gårdrummene. Derudover består LAR løsningerne dels af en ny permeabel belægning i rummenes centrale del samt samt regnbede bevokset med frodige, varierede plantesammensætninger.

UNDERSTØTTER KBHs TRÆPOLITIK
Landskabsarkitekt Chanette Ingeman Nielsen er projektleder på helhedsplanen for udemiljøerne fortæller

”I vores landskabsprojekt bygger vi videre på stedets eksisterende kvaliteter og udvikler samtidig et mere legende, fortættet og atmosfærefyldt miljø, der inviterer til ophold. På denne måde indarbejder vi også et socialt bæredygtighedsaspekt i vores løsning. På den miljømæssige side understøtter LAR-løsningerne meget direkte ambitionerne i klimakvarteret, mens vores strategi om at bevare så mange af de eksisterende træer som overhovedet muligt relaterer sig til Københavns Kommunes netop vedtagne træpolitik.”

 

Læs om Københavns Kommunes træpolitik 2016- 2025

FAKTA AAB 103
Projekt: Renovering af almene boliger samt helhedsplan for friarealer med LAR
Sted / Vognmandsmarken, 2100 København Ø
Bygherre / Boligforeningen AAB
År / 2014 – 2017
Areal / 21.498 m²

09/06/16