BÆREDYGTIGHED SOM VÆRDISKABER

6. december afholder Green Building Council Denmark deres årlige vinterkonference. I år er overskriften ”Bæredygtighed som værdiskaber for eksisterende byggeri”.

Som overskriften indikerer er det overordnende tema, de mange lavthængende frugter, der kan høstes ved tænke i bæredygtighedsfremmende tiltag i forhold til den eksisterende bygningsmasse.

På konferencen lancerer Thomas Fænø Mondrup, teknisk rådgiver i Green Building Council, DGNB-ordningen for eksisterende kontorbyggerier, hvorefter vores faglige leder af bæredygtighed, Jørn Kiesslinger, sammen med Anne Hedegaard (Region Nordjylland) og Karoline Geneser (Niras) fortæller om erfaringer fra de respektive pilotprojekter, de har været ansvarlige for.

DGNB-GULD
JJW Værkstedet er JJW Arkitekters kontorfællesskab og et af de projekter, der deltog i pilotfasen for den nye DGNB-certificeringsordning for eksisterende bygninger. I efteråret opnåede Værkstedet som et af Danmarks første DGNB-certificerede eksisterende kontorbyggerier DGNB-guld.

JJW Værkstedet får DGNB-guld

Jørn Kiesslinger forklarer, at der er meget læring i at certificere et eksisterende kontorbyggeri

JJW Værkstedet er vores daglige arbejdsplads og er, for os som arkitekter, en af de bedste referencer, som vi har til vores arbejde. Forskning viser, at vores fysiske rammer og bygningernes indeklima har en afgørende betydning for både vores velvære og kvaliteten af vores arbejde. Vores tegnestue har nogle helt særlige rumlige kvaliteter og DGNB-certificeringsforløbet har givet os en unik mulighed for at teste og evaluere vores omgivelser og optimere parametre som blandt andet indeklima og indretning. Samtidig opnår vi en endnu dybere forståelse for arkitekturens muligheder for at fremme helhedsorienterede, bæredygtige løsninger 1 til 1.

 

KBH 2025 OG LÆRING FRA UDLANDET
Dagen afrundes med oplæg om Smart-teknologi og dataindsamling ved Göran Wilke, (IC-Meter), Bent Kofoed og Lene Dalvang (Teknologisk Institut). Derefter fortæller Jørgen Abilgaard, projektchef, Københavns Kommune om KBH 2025 Klimaplanen med særligt fokus på det eksisterende byggeri.

Dagen afrundes med et indlæg af Hermann Horster, BNP Paribas Real Estate Consult, der fortæller hvordan bæredygtighedstiltag i forhold til den eksisterende bygningsmasse er et marked i vækst på europæisk niveau.

Læs mere og tilmeld dig via Building Green Councils hjemmeside

 

 

22/11/16