VUNDET – RAMMEAFTALE BOLIGSELSKABET SJÆLLAND

Sammen med MOE er JJW Arkitekter tildelt rammeaftale for Boligselskabet Sjælland.

Rammeaftalen omfatter renovering, ombygning, istandsættelse og nybyggeri af boligselskabets ejendomme og de af boligselskabet administrerede ejendomme, herunder delt rådgivning, projektledelse, projektering, totalrådgivning og bistand i forbindelse med planlægning og gennemførelse af renoverings- og nybygningsprojekter.

Social bæredygtighed i fokus
Ole Hornbek, partner og kreativ direktør hos JJW Arkitekter, glæder sig til at komme i gang med at optimere boligselskabets boliger og eventuelt bygge nyt:

Boligselskabet Sjælland har valgt at gøre samfundsansvar til en grundlæggende del af deres daglige arbejde, hvilket ligger helt i tråd med JJW Arkitekters fokus på social bæredygtighed. Vi glæder os til at optimere den nuværende bygningsmasse, så beboerne får renoveret deres boliger, samtidig med at vi i tæt samarbejde med MOE får energioptimeret boligerne og hermed også tilgodeser miljømæssige og økonomiske bæredygtighedsparametre.


Boligselskabet Sjælland
Boligselskabet Sjælland blev i 2007 skabt som en fusion mellem en række sjællandske boligselskaber med rødder tilbage til 1899. De er ansvarlige for 12.500 almene boliger.

Læs mere om Boligselskabet Sjælland på www.bosj.dk

22/06/17