SARA ETTRUP MED SOM FAGDOMMER I DGNB DIAMANT

JJW Arkitekters Sara Ettrup er en af fagdommerne for den nye DGNB Diamant udmærkelse, der kan tildeles DGNB-certificeret byggeri med høj arkitektonisk kvalitet. Certificeringen er i pilotfasen.

DGNB Diamant hviler på en todelt fagfællebedømmelse, som har til formål at understøtte, tydeliggøre og fremhæve arkitektonisk kvalitet i DGNB certificeret byggeri gennem uafhængig rådgivning og evaluering af konkrete projekter.

FOKUS PÅ ARKITEKTONISK KVALITET
Sara Etterup er glad for, at man nu også fokuserer på arkitektonisk kvalitet i DGNB-certificeringerne.

I en tid, hvor alt måles og vejes, er det yderst relevant, at vi netop får nogle metoder til at italesætte vigtigheden af de bløde parametre som arkitektonisk kvalitet og hele den værdiskabelse, der ligger i at lave smukke og velfungerende byer og bygninger.

 

DGNB Diamant er oprindeligt indført af DGNB i Tyskland, men er videreudviklet i Danmark af DK-GBC i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening. DGNB Diamant fungerer som en særskilt udmærkelse i tillæg til DGNB-certificeringen.

DANSK VERSION
Den danske version af DGNB Diamant vurderer, hvordan et projekt udvikler herlighedsværdier gennem behandlingen af sted, disposition og detaljering set i perspektiv af de klassiske arkitekturdyder funktionalitet, holdbarhed og skønhed. De klassiske dyder fortolkes i et bæredygtighedsperspektiv, der lægger vægt på hvordan projektets udform-ning, materialevalg og brug over tid kan skabe kvaliteter, der bidrager markant til bygningskulturen.

Kvaliteterne bedømmes i forhold til omhu, klarhed og originalitet efter medlemmerne af bedømmelseskomiteens skøn.

LÆS MERE om DGNB Diamant på Green Building Council 

 

21/09/17