KAJKANTEN – LIMHAMN BOLIGER I PROJEKTSALG

Enkelthed, bæredygtighed og naturlige, langtidsholdbare materialer. Det er treenigheden, der skal sikre beboerne i Kajkanten gode rammer for deres hverdagsliv.

1. etape i JJW Arkitekters første svenske boligprojekt er nu i projektsalg.

Kajkanten ligger ud til vandet i Limhamn og er et samarbejdsprojekt mellem svenske J+S Projektutveckling, danske Elf Development og JJW Arkitekter. Lars Andersen, afdelingsleder i BY og BOLIG hos JJW Arkitekter, forklarer hvordan arkitektvirksomheden har taget en dansk forankret designtradition over Øresund.

”Et generøst lysindtag har været et af vores fokuspunkter, da vi designede boligerne. Derudover anvender vi naturlige materialer, der er solide og bliver gamle på en smuk måde. Det er eksempelvis skiffer og tegl, materialer, der også giver en fornemmelse af tryghed. Vi arbejder i videst mulig udstrækning med robuste materialer, der er bæredygtige og kræver et minimum af vedligehold, samtidig med at de har en høj æstetisk værdi. Svenskerne kalder det dansk design, for os er det en helt naturlig del af vores DNA”.

 

Kajkanten består både af lejligheder og byhuse – uanset hvad de vælger, er de kommende beboere sikret udsigt over havnen og Øresund. Der er adgang til en indre gård og en fælles tagterrasse, ligesom der bliver placeret cafe- og butiksarealer i et højloftet lokale i stueetagen ud mod torvet.

De indre gårdrum indeholder både fælles opholdsrum og legearealer, samt private terrasser i direkte forbindelse til boligerne. Et gennemgående bånd af frugttræer i alle gårdrummene samler i kombination med et bånd af letløvede vejtræer langs de sydlige facader hele kvarteret på tværs af karréerne.

Landgren står for projektsalget – se mere på  www.landgren.com

12/10/17