JJW EVALUERER SKOLEBYGGERIER

JJW EVALUERER SKOLEBYGGERIER

I mere end tre årtier har skolebyggerier været en integreret del af JJW Arkitekters virke. Vores udgangspunkt er, at skoler er bæredygtige rammer for elevernes læring og sociale udvikling. Vi baserer vores tilgang på vores erfaringer, egen og ekstern forskning – og ikke mindst vores ambitioner om at skabe de bedste skoler.

For at få evidens for hvordan vores skoler fungerer i praksis har vi igangsat et evalueringsprojekt. Frem til jul skal Rebecca Karstens Brandt, Cand.psych fra Københavns Universitet og Jannie Bjerregård Leerskov, Cand. pæd. Didaktik og Materiel Kultur fra Aarhus Universitet, undersøge en række af vores færdige skoleprojekter.

Rebecca og Jannie ser frem til at evaluere vore skoleprojekter i løbet af deres projektansættelse.

”I de kommende måneder skal vi undersøge, hvordan elever og lærere oplever og færdes i JJWs skolebygninger, samt hvordan arkitekturen understøtter læring, tilsigtet adfærd med mere. Vi har igennem forskning og undervisning arbejdet med adfærds- perceptions- og socialpsykologiske aspekter ved det byggede miljø og ser frem til at applikere dette på udvalgte skolebyggerier.”

 

Resultaterne af Rebecca og Jannies undersøgelser skal både bruges i evalueringsøjemed og indgå som en del af videreudviklingen af JJW Arkitekters skoleafdeling.

30/10/17