PROJEKTERENDE LANDSKABSARKITEKT

VISIONÆR LANDSKABSARKITEKT MED MINIMUM 5 ÅRS ERFARING INDENFOR SKITSERING OG PROJEKTERING

Vi søger en kvalificeret landskabsarkitekt, med minimum 5 års skitserings- og  projekterings erfaring til at indgå i vores team af landskabsarkitekter på tegnestuen.

JJW ARKITEKTER
Vores tilgang til at arbejde med arkitekturen har sit udspring i et ønske om at oparbejde en særlig arkitektonisk adfærd, hvor hjørnestenene er videndeling, helhedssyn og kreativitet med et yderligere fokus på bæredygtighed og socialkulturel forståelse.

Hos os handler arkitektur altså ikke om én bestemt stil, men snarere om forholdet til kunden og den konkrete opgave – det vi kalder arkitektonisk adfærd.

JOBBET
Vi søger en dygtig, engageret og meget ansvarsfuld landskabsarkitekt som kan fastholde ideerne i vores projekter, og varetage landskabsprojekteringen fra skitsering til udbudsmateriale og gerne fagtilsyn i udførelsesfasen.

Bæredygtighed og klimatilpasning er nøglebegreber i tegnestuens grønne profil, hvorfor kompetencer indenfor dette område også prioriteres højt.

Derudover vil kompetencer og særligt kendskab indenfor en eller flere af tegnestuens øvrige kerneområder være en fordel. Vores arbejde med landskab knytter sig især til tegnestuens øvrige opgaver, der falder indenfor følgende rammer: boligbyggeri, boligbebyggelser/renoveringer i den almene boligsektor, børneinstitutioner og skoler, samt plejeboliger- og erhvervsbyggeri.

I IT samnmenhæng forventer vi, at du uden vanskeligheder arbejder med AutoCAD med LAND, Adobe- samt Office pakken og gerne SketchUp samt Revit. Du har gerne erfaring med kalkulation på projektniveau.

På tegnestuen arbejdes oftest i teams. Vores fremtidige kollega skal derfor kunne arbejde løsningsorienteret og have gode samarbejdsevner socialt, fagligt, såvel som tværfagligt.

Vi tror på glade medarbejdere, hvorfor vi søger en visionær og selvudviklende person der har lyst til at deltage som holdspiller på JJWærkstedet.

Du kan læse mere om os og vores projekter her på hjemmesiden.

Eventuelle spørgsmål besvares af:
Partner, Lars Andersen

Løn og ansættelsesvilkår – Løn i henhold til kvalifikationer,
Ansøgningsfrist den 24.06.2018 kl. 12.00
Tiltrædelse – snarest muligt. Samtaler afholdes i uge 26.

Ansøgningen skal sendes til job@jjw.dk indeholdende cv samt relevante bilag.

12/06/18