Projektstøtte fra Statens kunstfond

JJW Arkitekter modtager projektstøtte fra Statens Kunstfond til udarbejdelse af podcastserie
”Arkitektur uden billeder – hvad er det?”

JJW Arkitekter går tilbage til åstedet og sætter fokus på beboernes livsverden.

Hvordan udspiller livet sig i de almene boligområder, som JJW Arkitekter har arbejdet med gennem tiden? Vi ønsker med lyden som medie at undersøge, hvordan beboerne har indtaget boligerne og boligområderne. Hvilken atmosfære og stemning er der? Hvad foregår der egentlig? Hvordan har boligerne og områderne ændret sig? Hvad oplever og sanser beboerne? Hvordan er det at blive genhuset? Det er arkitektur uden billeder. Den levede, levende arkitektur fra beboernes perspektiv. Historierne fra arkitekturen selv.
Vi ser et kunstnerisk potentiale i, at arbejde med almene boliger uden billeder. Et billede vækker et væld af konnotationer hos beskueren. Vi aflæser hurtigt tegn og koder i andre mennesker udseende, beklædning, valg af genstande og indretning, for ikke at tale om betonblokke og elementbyggeri med
søsten. Når vi fjerner billederne lytter vi på en anden måde. Lytter til mennesker, deres pauser, historier og holdninger. Vi lytter til bygninger og steders lyde, vi indfanger stemninger og atmosfærer. Med lydens udsagn som fokus, sanser vi anderledes og får tilføjet nye lag i vores arbejde med at omdanne beboernes livsrammer.

Vi ønsker at undersøge, om podcast kan producere ny relevant viden i de tidlige faser af byggeprojekter. JJW har tradition for at vægte sociale og kulturelle dimensioner af arkitektur, samt at ”særliggøre det almindelige”. Det er således en tilgang, der er vægter social bæredygtighed og øjenhøjde med menneskers hverdagsliv.

Projektet vil udmønte sig i en podcast serie om almene boligområder  ved Forsker/ Postdoc Camilla Hedegaard Møller/ Arkitekt og associeret partner Niels Toft Wendelboe/ Arkitekt og underviser Sara Ettrup

Stay tuned

13/11/18