RENOVERING FOR ALLE – VISIONSDAG 2019

Under overskriften RENOVERING FOR ALLE vil hele tegnestuen onsdag den 10. april være samlet for at diskutere og blive klogere på renovering, restaurering og transformation.

Vi får bl.a. besøg af Anna Mette Exner, der er indehaver af tegnestuen Anna Mette Exner Arkitektur, som arbejder med renovering og ny brug af fredede og bevaringsværdige bygninger, kirkeligt byggeri og landdistrikt udvikling. Anna Mette vil ud fra overskriften FRA GRÅT TIL HOT dele sine erfaringer på området, og der vil efterfølgende blive lagt op til diskussion af renovering med fokus på JJWs tre bundlinjer: SOCIALT ANSVAR, HØJ FAGLIG STANDARD og GOD FORRETNING.

På grund af arrangementet vil sekretariatet være lukket for henvendelser fra kl. 13.30 og resten af dagen.

10/04/19