Vi søger praktikanter i foråret 2020

JJW arkitekter søger praktikanter forårssemesteret 2020

Som praktikant hos JJW Arkitekter bidrager du til vores projekter i konkurrence-, projekterings- og/eller udførelsesfaserne. Dine konkrete opgaver afhænger af vores aktuelle projekter og kommer til at bestå af digitalt tegningsarbejde i Revit og SketchUp, modelbygning, grafisk arbejde, opmåling og registreringer. Vores ønsker, at du under dit praktikophold hos JJW både dygtiggør dig og bliver rustet til arbejdet i en arkitektvirksomhed. Det er derfor vigtigt for os, at du stifter bekendtskab med alle byggeriets faser og de forskellige værktøjer, vi bruger i forbindelse hermed. Du vil bl.a. få mulighed for at deltage i relevante møder i projekterne, og du vil som minimum komme på byggepladsbesøg – i nogle tilfælde vil du i en periode kunne blive udstationeret sammen med vores projekteringshold på byggepladserne.

OM JJW ARKITEKTER

Hos JJW Arkitekter er vi 80 tværfaglige medarbejdere, der ser frem til at få ny og værdifuld inspiration fra vores praktikanter. Vi arbejder under mottoet ”Særliggørelsen af det almindelige” og er organiseret i tre afdelinger: By og Bolig, Læring og Kultur samt Erhverv og Sundhed. Vi fokuserer på vidensdeling og et fagligt stærkt arbejdsmiljø.

Klik rundt på vores hjemmeside for at blive klogere på, hvad vi laver.

ANSØGNING
Vi forventer, at du starter omkring 1.februar 2020 – den præcise dato kan vi tilpasse til dit studieforløb. Vi holder løbende samtaler, så send hurtigst muligt –  og allersenest 1. december via vores ansøgningsportal på hjemmesiden/ PRAKTIKANSØGNING

Vi glæder os til at høre fra dig!

11/11/17