ARKITEKTKONKURRENCER SOM FORRETNINGSSTRATEGI

13. november holder Arkitektforeningen kursus om ”Arkitektkonkurrencer som forretningsstrategi”.

Kurset diskuterer blandt andet, hvordan den politiske/økonomiske virkelighed kan tolkes og anvendes strategisk af arkitekter. Desuden opstiller kurset et råderum for forretningsudvikling hos arkitektvirksomheder baseret på en række dogmer og præmisser for både opdragsgivere og tilbudsgivere. Derudover igangsættes diskussionen om, hvem kunderne er, hvilke dagsordener de kan have, og hvordan arkitektvirksomheden også kan agere analytisk rådgiver til projektets bedste.

Kursets primære fokus vil være det handlingsorienterede arbejde med en arkitektvirksomheds tilbudsstrategi med afsæt i konkrete erfaringer fra undervisernes egen praksis. På kurset introduceres et sæt ‘dogmeregler’, som danner baggrund for diskussioner om værdiskabelse ved brug af færrest mulige fælles ressourcer.

Underviserne er Anders Holst Jensen, administrerende direktør, partner, JJW ARKITEKTER og Thomas Ritter, Professor, CBS. I forbindelse med kurset har Arkitektforeningen interviewet Anders Holst Jensen.

Læs ”Arkitekter skal give modspil – ikke jamre” og se mere om kurset på Arkitektforeningens hjemmeside.

Illustration: Det nye Ebberød – udviklingsplan og bebyggelse. 100 nye boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap.

29/10/14