KLOSTERMARKSSKOLEN I BYGGERI #9

”Samtidigt må vi glæde os over på den ene side sagligheden og på den anden side koloritten i det ny- og ombyggeri, der erstatter den gamle præmierede skole”, skriver Terkel Grum-Schwensen i Byggeri 9 – 2014.  Artiklen beskriver JJW ARKITEKTERS renovering, ombygning og tilbygning af Klostermarksskolen i Roskilde – et af Henning Larsens første projekter.

For at få en mere sammenhængende og velfungerende skole indenfor den eksisterende budgetramme har teamet nedrevet 5.500 m2 af skolens samlede 12.000 m2, erstattet dem med 4.200 m2 nybyggeri og renoveret den eksisterende bygningsmasse. Målet har været at transformere den eksisterende skole og opnå ”Mest skole for pengene” både mht. anvendelige kvadratmeter, men i lige så høj grad når det drejer sig om kvalitet og sammenhæng i de rum, der skabes.

Klostermarksskolen er blevet en samlet skole, hvor eleverne kan dyrke fællesskabet, være i kontakt med de voksne og følge med de aktiviteter, der finder sted. Samtidig giver den overordnede disponering mulighed for, at eleverne kan indgå i forskellige sociale sammenhænge – fra det store fællesskab til mere intime læringssituationer.

Forskellige årgange har forskellige behov, og teamet har bestræbt sig på at understøtte dette via skolens indretning. Eksempelvis er mellemtrin og udskoling placerede i forskellige bygningsområder, der er tilpassede elevernes behov. Der er også taget hensyn til at Klostermarksskolen skal fungere som levende arbejdsplads.

Projektet er udført i samarbejde med Anker Hansen & Co, Oluf Jørgensen og Kragh og Berglund.

Læs ”Som en Fugl Fønix”

26/11/14