INDRETNING AF KLOSTERMARKSSKOLEN

Entreprenørfirmaet Anker Hansen & Co, JJW Arkitekter, Ingeniør Oluf Jørgensen og landskabsarkitekterne Kragh og Berglund har færdiggjort renovering samt om- og tilbygning af Klostermarkskolen i Roskilde.

Nu er JJW Arkitekter gået i gang med et større indretningsprojekt.

Lars B. Lindeberg er partner og leder af JJW Arkitekters afdeling for Læring og Kultur. Han har været ansvarlig for projektet og fortæller, hvordan skolen både danner rammerne for elevernes læringsprocesser og deres sociale samvær.

”Et centralt element i vores tilgang til skolebyggerier er begrebet ’Det sociale rum’. Udgangspunktet er en forståelse af skolen som et møde mellem læring og social udvikling, og i vores skoleprojekter vægter vi begge dele lige højt”.

 

Indretning understøtter på forskellig vis idéen om det sociale rum, da den er med til at skabe varierede opholdsmuligheder, der tilgodeser elevernes muligheder for at lære og på kryds og tværs indgå i sociale fællesskaber.

Tine Pernille Nielsen er ansvarlig for indretningsprojektet hos JJW Arkitekter.

”Når vi udvikler skoler, tænker vi i helheder dvs. i samspillet mellem bygninger, udearealer, den indre disponering og indretningen af skolerne. Vi er glade for, at vi på Klostermarksskolen nu får mulighed for at føre projektet helt til dørs med den igangværende indretningsopgave. Hermed kan vi sikre, at teamets visioner for skolen også kommer til udtryk i indretningen af de læringsmæssige og sociale rum”.

 

Læs pressemeddelelsen på Pressports hjemmeside.

KORT OM JJW ARKITEKTER, SKOLER OG INDRETNING
JJW ARKITEKTER er organiseret i tre afdelinger: By og Bolig, Erhverv og Sundhed samt Læring og Kultur, der arbejder med undervisnings- og kulturopgaver. Andre skoleprojekter tæller blandt andet Skolen i Sydhavnen, Grøndalsvængets Skole, Hadsund skole, Sophienborgskole, Søgaardsskolen, Kirsebærhavens Skole, Katrinedals Skole, Blågårdsgade Skole og Tove Ditlevsens Skole.

JJWs indretningsafdeling har seks fuldtidsansatte indretningsarkitekter og rumdesignere. Gennem årene har afdelingen været ansvarlig for over 30 indretningsprojekter. Udvalgte projekter omfatter blandt andet Trygs hovedsæder i Danmark og Norge, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Søfartsstyrelsen, samt en lang række kontor- og skoleindretningsprojekter. Derudover har afdelingen udgivet en række guidebøger for bygherrer som eksempelvis ”Den skræddersyede arbejdsplads” og ”Idékatalog Akustik”.

26/03/15