INDVIELSE AF SKOLEN I SYDHAVNEN

Fredag d. 4. september kl. 12 er der officiel indvielse af Skolen i Sydhavnen.

Skoleleder Morten Biering byder velkommen. Derudover er der taler ved Overborgmester Frank Jensen (A), Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) og partner Lars B. Lindeberg fra JJW Arkitekter.

På Skolen i Sydhavnen trækker man byen ind i skolen og skolen ud i byen, samtidig med at man udnytter skolens placering tæt på vandet til at bruge vandet som et ekstra klasseværelse. Skolen er udviklet på børnenes præmisser, så arkitekturen understøtter børnenes læring og sociale udvikling. Bygningen opfordrer til, at børnene bevæger sig og mødes på kryds og tværs. Derfor er der legepladser på alle tage, og indvending er der varierede rum og store amfi-trapper, der fungerer som naturlige samlingspunkter.

MOTIVEREDE, TRYGGE OG ÅBNE FOR AT LÆRE
Skoleleder Morten Biering fortæller, hvordan de fysiske rammer er med til at fremme børnenes lyst til at lære.

”Det er en god fornemmelse at være flyttet ind på skolen. Det har været fantastisk at opleve elevernes reaktion på at komme ind i de nye omgivelser. Der er ingen tvivl om, at de nye fysiske rammer giver dem lyst til at være på skolen, de er mere motiverede, trygge og åbne for at lære så meget, de kan. Personalet har også med stor glæde og entusiasme indtaget skolen. Det er tydeligt, at det motiverer at skulle fylde læring og materialer ind i alle de nye spændende lokaler. Jeg er glad for, at vi efter ventetiden nu befinder os i et top-moderne skolemiljø, hvor trivsel og læring kan gå hånd i hånd”.

 

SE TV 2 LORRYS INDSLAG OM ÅBNINGEN AF SKOLEN I SYDHAVNEN

KØENHAVN SKABER DE BEDSTE RAMMER FOR SKOLEBØRN
Overborgmester Frank Jensen (S) udtaler:

”Som overborgmester er jeg stolt over, at jeg endnu engang kan slå fast, at København målrettet arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for vores skolebørn. Jeg er ikke i tvivl om, at Skolen i Sydhavnen, udover at byde på et optimalt læringsmiljø, også bliver et naturligt midtpunkt for al den aktivitet, der er i bydelen. Det har været forrygende at følge udviklingen i hele området gennem de seneste år. Da vi begyndte at bygge skolen, var der tomme grunde på alle sider af byggepladsen på Teglholmen, nu er der både blevet opført boliger og kontorer og udgravet kanaler i det nye byudviklingsområde.”

 

PÅ BØRNENES PRÆMISSER

FYSISKE RAMMER SKABER ER ET GODT LÆRING OG ARBEJDSMILJØ
Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) glæder sig også over, at der bliver investeret i gode skoler i Københavns Kommune.

”Skolen i Sydhavnen er et fantastisk eksempel på, hvordan de fysiske rammer er med til at skabe et miljø, som understøtter børnenes læring og bidrager til et godt arbejdsmiljø for både lærere, pædagoger og skolens øvrige medarbejdere. Jeg er spændt på at følge, hvordan nye læringsformer kommer til at udfolde sig i det maritime miljø på Skolen i Sydhavnen, hvor naturen og vandet bliver en naturlig del af elevernes skolegang”.

 

LÆS PRESSEMEDDELELSE PÅ PRESSPORT

FAKTA
Sted: Støberigade 1, 2450 København SV
Bygherre: Københavns Kommune, Børne- & Ungdomsforvaltningen
År: 2006 – 2015
Areal: 9.500 m²
Arkitekt: JJW Arkitekter (Totalrådgiver)
Ingeniør: NIRAS
Landskab: JJW Landskab / PK3 Landskab
Idrætskonsulenter: Keinicke & Overgaard Arkitekter
Storentreprenører: B. Nygaard Sørensen A/S, Lindpro, Jakon A/S og G.V.L. Entreprise A/S
Byggeledelse: Arkitektfirmaet Friis Andersen
Kunstnerisk udsmykning: Peter Holst Henckel

Foto: Torben Eskerod

31/08/15