JJW VINDER TEGLHUSET

Grønne tage, jordvarme, LAR og trygge rammer.

Det er blot nogle af ingredienserne i vinderprojektet for Teglhuset i Ålsgårde, hvor JJW Arkitekter skal ombygge en tidligere daginstitution til 14 tidssvarende boliger til borgere med psykiske lidelser.

Vinderprojektet genanvender det eksisterende Teglhus, der bliver hjertet i den fremtidige bebyggelse med fællesfunktioner og personalefaciliteter. Huset suppleres med to tilbygninger, der udføres i en etage og rummer i alt 14 boliger. Udformningen af selve bebyggelsen skaber en række udvendige gårdrum, der sikrer rumlig variation både indvendig og udvendig og giver mulighed for fælles ophold og sociale aktiviteter i direkte tilknytning til den fine, omkransende naturgrund.

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS
Lars Andersen, Arkitekt MAA og afdelingsleder i By & Bolig, har stået i spidsen for konkurrenceteamet og forklarer:

Vores vinderforslag indeholder en række bæredygtige tiltag og en landskabsstrategi, som både giver plads til kontrollerede og naturlige processer, der reducerer omfanget af driftstunge områder. Vi skaber hjemlige, omsorgsfulde og trygge rammer for nogle af samfundets svageste samt nogle gode og funktionelle rammer for de mennesker, der skal tage vare på dem i det daglige. Vi indarbejder konkrete miljømæssige tiltag som grønne tage, jordvarme, regnvandsopsamling samt et konstruktionsprincip i præfabrikerede træelementer.

 

Læs interview med Lars Andersen og Janne Sælan Halskov i Licitationen

Vinderprojektet blev offentliggjort d. 7. januar 2016 på Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde, hvor Helsingørs konstiturerede borgmester Ib Kierkegaard holdt tale.

Rigtig mange borgere, brugere og medarbejdere er kommet med forslag til, hvordan vi får det bedste bosted. En stor del af opgaven består nemlig i at skabe ikke bare et bosted, men et hjem, hvor borgerne har mulighed for at leve et selvstændigt liv med den støtte, som de har brug for.

 

Læs mere på Helsingør Kommunes hjemmeside

FAKTA
Projekt: Teglhuset -Botilbud for borgere med sindslidelser
Bygherre: Helsingør Kommune
Areal: 1.100 m2
Periode: 2016 –
Arkitekt: JJW Arkitekter
Landskabsarkitekt: JJW Landskab
Ingeniør: Danakon

 

08/01/16