JJW Arkitekter

Hos JJW ARKITEKTER kalder vi vores arbejdsplads for JJWærkstedet. Her har vi realiseret drømmen om en skræddersyet arbejdsplads med højt til loftet. En perfekt base at udvikle og skabe projekterne i.

04_værskted

Med JJWærkstedet har vi ønsket at skabe et sted, der afspejler hvem vi er og gerne vil opfattes. Et funktionelt værksted præget af uhøjtidelighed og fleksibilitet, som opfylder nuværende og fremtidige behov. Arbejdspladsen er konstrueret med særligt fokus på akustik, indeklima, lys og plads. Desuden er der altid masser af frisk luft til rådighed på værkstedets store, grønne taghave og terrasse.

13_taghave

På JJWærkstedet er vi kommet tættere på hinanden – både fysisk, fagligt og socialt. Det er blevet lettere at følge og lade sig inspirere af andres projekter og enklere at få del i hinandens viden. Dermed har vi skabt basis for, at den essentielle videndeling blandt medarbejderne kan omsættes til virkelighed og gøre os i stand til at leve op til en målsætning om at skabe nyskabende og bæredygtig arkitektur med brugerne i centrum.

Vores værksted udgør den største del af et samlet Værksted, hvor også mindre virksomheder og selvstændige i vores netværk har lejet sig ind. Målet med dette er at skabe et tværfagligt og socialt fællesskab under fælles tag, der sikrer en værdifuld udveksling af viden, kompetencer og netværk. Troen på, at et mangfoldigt fællesskab skaber værdi, er et fællestræk.