Lone Lingdaard Laursen har mere end 10 års erfaring og har været involveret i en bred vifte af projekter inden for et stort spænd af typologier. Hun favner derfor bredt og arbejder såvel med bygningsarkitektur som med byrum, byplanlægning og landskab.

Lone er certificeret DGNB-konsulent indenfor en række kategorier og bidrager med sin viden og erfaring på med bæredygtighed til alle de projekter, hun arbejder med. Hun er optaget af de udfordringer, vi som samfund står overfor, og af hvordan arkitekturen kan bidrag til at håndtere dem.

Hun arbejder analytisk og dialogbaseret med at udvikle strategier og skabe løsninger, der skaber merværdi for alle. Målet er at skabe de optimale rammer for, at livet kan udfolde sig. Vejen derhen handler om at involvere og engagere både samarbejdspartnere, brugere, bygherre og eventuelle andre interessenter.