ProjektVærløse bymidte

Værløse bymidte

I december 2005 vandt JJW ARKITEKTER og Bjerg Arkitektur a/s totalentreprisekonkurrencen om Værløse bymidte. Byggeriet bestående af 4900 m2 boliger fordelt på 45 lejligheder i størrelser fra 75 m2 til 140 m2, samt 2900 m2 butik og café. Der oprettes 285 parkeringspladser der er fordelt i dels et parkeringshus og en parkeringskælder.

Værløse bymidte er karakteriseret ved en udbredt anvendelse af tegl. Som udgangspunkt betragter vi hele bebyggelsen som en skulptur – skabt af en stor lerklump, hvori der er skåret fra og lagt til. Udtrykket understreges af det kubiske udtryk, og ikke mindst, ved at samme materiale benyttes på såvel lodrette som vandrette planer.

Værløse bymidte ligger i forlængelse af den eksisterende gågade, der med opførelsen i fremtiden vil blive afsluttet i en plads. Den store trappe vil blive stedet, hvor man mødes før eller efter indkøbsturen, og hvor man holder pause ved et besøg i caféen. Trappen bliver samtidig bindeledet mellem de to forskellige byfunktioner – gågade og boligkvarteret.

Boligerne er disponeret med flere huse i en varieret plan, så der opstår forskellige mindre byrum mellem husene.

Vi har skabt 45 ældreboliger, der ikke er ældreboliger men skræddersyede huse til dem, der vil væk fra parcellen og ind til byen – tæt på stationen og gågaden – men samtidig ikke er parate til at opgive haven helt. Et byggeri, hvis trappe for enden af gågaden kommer til at syde af liv.”

FAKTABOKS
Bygherre: Per O. Holding A/S
Areal: 4.800 m2 45 boliger, 2.800 m2 varehus + 200 m2 café
Opgaveform: Hovedentreprise
Samarbejdspartnere: Bjerg Arkitektur A/S, MT-Højgaard – Totalentreprenør, Wissenberg A/S – rådg. ingeniører A/S
Rådgivningsform: Arkitektrådgivning
Byggesum: 150 mill.
Opførelsesår: Primo 2009