ProjektBAT – det grønne erhverscampus

BAT – det grønne erhverscampus Projektbeskrivelse

Kontaktperson: Katja Viltoft

BAT – det grønne erhverscampus

BELIGGENHED
Fabriksanlægget på Tobaksvej ligger centralt placeret i forhold til infrastrukturen.
Midt mellem motorring 3, Gladsaxe Ringvej, Hillerødmotorvejen, S tog og ikke
mindst kun 10 km. fra Københavns centrum.

GRØNNE OMRÅDER
Fabriksanlægget ligger i koblingen mellem bolig og erhverv. Omkranset i nord af et
stort grønt boligområde og i syd af det oprindelige industrikvarter, der med tiden er
transformeret til erhvervsområde.
Den unikke placering der kobler de 2 herskende typologier, ønsker vi i vores forslag
at styrke – her får man det grønne forærende fra boligområde men er stadig en del
af det store erhvervsområde i syd.

DET GRØNNE ERHVERVS CAMPUS
Hvorfor flytte i eksisterende byggeri fremfor i helt nye domiciler?
Fabriksanlægget fra 1951 byder på store arkitektoniske kvaliteter i materialer, forløb
og rumligheder. Kombineret med den unikke placering i koblingen mellem det
grønne i nord og erhvervsområdet i syd, opstår nogle helt særlige muligheder og
potentialer for at danne et Grønt Erhvervs Campus – Et sted med plads til mange
forskellige virksomheder, der er fælles om kantine og stedets stemning, men har
hver deres.
Grønne områder fletter sig ind mellem bygningerne. Selvom man befinder sig i et
gammelt industiområde, er der udsigt til grønne områder og fuglesang.

KOBLING
Der er et stort potentiale i fabriksanlæggets bebyggelsesplan – De forskelligartede
volumener med hallen på den ene side og længer på den den anden, samles i et
gadeforløb, der brydes af fine glasgange på kryds og tværs. Det er er også med til
at give gaden en karakterfuld rumlig oplevelse af grønne lommer i forskellige
størrelser.
Hallen, med det karakteristiske shedtag, vidner om industrien, der var engang.
Længerne ligger fint placeret i koblingen mellem gadeforløbet og de grønne der
kiler sig ind mellem bygningerne.
Fremfor at udnytte hallen som opbevaring, mener vi de smukke rumligheder, der
ligger i det store volumen, vil være oplagt at anvende til erhverv. Ved en enkel opdeling,
får man en fantastisk mulighed for at udnytte de rumligheder, der ligger i
bygningerne og skabe nogle anderledes m² at leje ud.