ProjektEuropaskolen på Carlsberg – indretning

Europaskolen på Carlsberg – indretning Projektbeskrivelse

Kontaktperson: Anja Toxværd Larsen

Europaskolen på Carlsberg – indretning

Europaskolen i København er den første internationale folkeskole i Danmark. Skolens nye bygninger blev indviet i Carlsberg Byen i november 2018.
JJW ARKITEKTER har haft opgaven med design og indretning, og taget udgangspunkt i arkitektholdets projekt.
Målet for designprojektet har været at skabe et poetisk og inspirerende læringsunivers, der har en gennemgående international tråd, og samtidig giver plads til områder med lokale identiteter og elevernes mange produktioner.
Det har været vigtigt for bygherre og brugere, at skolens personale blev inddraget i processen. Derfor har der været afholdt en omfattende proces, hvor fagpersoner har kunnet bidrage med deres specifikke erfaringer og forslag til hvordan steder og møbler kan blive et redskab for deres undervisning.
Mange elementer er bragt i spil. Lockerskabe er transformeret til træbeklædte figurer, der danner gruppezoner. Garderober er navngivet på 4 sprog, og inviterer børnene til at spørge deres kammerater; ”ved du hvad Sternschnuppe betyder?” Klasserum har fået særlige samlingsmøbler, tilpasset alderstrinnets behov for fokus og fordybelse. Pladser og trapper fortæller om geometri, bæredygtighed og evolutionshistorie. Skilte og grafiske illustrationer viser vej til Shakespeare´s Circle eller fortæller hvornår dampmaskinen blev opfundet, for blot at nævne nogle eksempler.
Projektet adresserer hvordan design af rum og udsmykning kan inspirere og understøtte læring, så eleven som en naturlig del af hverdagen nysgerrigt kan gå på opdagelse i nye universer på skolen.

Fakta
Projekt / Indretning Folkeskole
Sted / Ny Carlsberg Vej 99, 1799 København V
Bygherre / Københavns Kommune
Totalentreprise / BAM med rådgiverteamet Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Nord Arkitekter, EKJ Ingeniører
År / 2018
Areal / 11.500 m2
Ydelse / Brugerproces, indretning, specialdesign, projektering, skiltning, fagtonet udsmykning.

Areal / 11.500 m2

Ydelse / Brugerproces, indretning, specialdesign, projektering, skiltning, fagtonet udsmykning.