Projektglostrup neurorehabiliteringshus

glostrup neurorehabiliteringshus

VISION

I ØJENHØJDE
Neurorehabiliteringshuset skal opleves i øjenhøjde med de patienter, det hele drejere sig om. Med udgangspunkt i den rejse hver enkelt skal ud på fra sygdom og tab på vej for at finde tilbage til sig selv og til en helt ny tilværelse. Hver patient er et menneske. Hver med individuelle behov, præferencer og udfordringer. Fra den tatoverede sømand til den ældre dame. Fra den muslimske familiefar til en fodboldgal teenager. Vi har vedholdende betragtet alle sammenhænge fra den enkeltes øjenhøjde og perspektiv. Hvordan opleves min bolig, når jeg ligger i sengen?..er der plads til mine yndlingsbilleder eller fodboldplakater? Kan et greb om en nubret håndliste få vækket slumrende sanser?

FRA INDIVID TIL FÆLLESSKAB
Vores vision er at det nye neurohabiliteringshus skridt for skridt understøtter den enkeltes rejse fra det private, nære og skærmede mod fællesskab, overskud og overblik. Bevægelsen er en fysisk bevægelse fra den enkeltes bolig over de mindre fællesrum til større og større rumlige sammenhænge. Det er samtidig en bevægelse gennem patientens helingsforløb. Et forløb over tid, hvor patienten i den tid vedkommende er indlagt løbende vil kunne kapere mere og mere komplekse sammenhænge rumligt og socialt og langsomt vil forøge sin aktionsradius i rehabiliteringshuset… for til sidst at bevæge sig ud i verden igen.

MED UDSTRAKTE ARME
Rehabiliteringshuset skal opleves som en bygning, der med udstrakte arme omfavner og skærmer en gruppe meget sårbare mennesker. Det nye neurohabiliteringshus er i sin hovedstruktur, opdelt i 3 huse, to huse med boliger bundet sammen omkring et atriumhus med fællesfaciliteter. Boligenhederne er placeret omkring og omslutter et åbent gårdrum, så der for hver boligenhed skabes en rumlig overskuelig sammenhæng. Samtidig åbnes der på den 4. side af gårdrummet op mod det længere kig, naturen og verden udenfor. Opdelingen af neurohabiliteringshuset i flere selvstændige omsluttende huse er et udtryk for vores vision om at organisere patienternes verden i mindre overskuelige bidder.

NATUREN SOM PEJLEMÆRKE
Oplevelsen af naturen er noget af det som patienter i rehabiliteringsforløb har størst glæde af. Vores vision for neurorehabiliteringshuset er, at det på alle skalatrin har en tæt kobling til naturen. Til træer, planter og andre levende organismer. Til årstiderne, vejret og lyset. Til dufte, lyde og sanselige oplevelser. Det eksisterende haveanlæg omkring Glostrup Hospital er af stor arkitektonisk kvalitet og vi ønsker at arbejde videre med det enkle greb med hierarkier af uderum, der formidler overgangen til verden udenfor.

HUSET SOM ARBEJDSPLADS
Arbejdsglæde er det centrale ord i vores strategi og vision for rehabiliteringshuset som arbejdsplads. Vi mener, at den vigtigste kilde til at kunne være givende og empatisk – er at de fysiske rammer danner mulighed for nærvær – i samværet med patienten – men også at der dannes rammer for at den enkelte medarbejder føler ejerskab og har indflydelse på sit eget arbejde. Derfor har vi søgt at skabe en bebyggelse, som skaber optimale arbejdsforhold, med åbne, lyse og funktionelle rum, med korte og overskuelige gangafstande. Samlet i et hus, der visuelt giver den enkelte et indblik i og stolthed over hvor stor en organisation man er en del af.

DET RATIONELLE HUS
Hvis der også i fremtiden skal være økonomi til rehabilitering i verdensklasse skal det nye Neurorehabiliteringshus på alle måder understøtte effektivitet og rationelle arbejdsgange. Et velgennemtænkt arbejdsflow og driftsoptimale løsninger alt sammen i en robust bygningsstruktur, der lige som det eksisterende hospital, udmærker sig ved overskuelige sammenhænge og korte afstande. Et hus, der ikke opleves som en maskine, men dog er ligeså velfungerende.

EN ARKITEKTONISK HELDHED
Det nye Neurorehabiliteringshus skal sammen med det eksisterende Glostrup Hospital udgøre en arkitektonisk helhed. Vi er ligesom udbyderen meget betagede af det eksisterende hospitals logistik, materialitet og æstetik og har i vores forslag til det nye Neurorehabiliteringshus taget afsæt i at skabe en tilsvarende enkelt organiseret og arkitektonisk afklaret, human og nordisk bygning. Vores vision er at den nye bygning indgår i en harmonisk helhed med de eksisterende hospitalsbygninger og tilfører det samlede anlæg en mere menneskelig skala og en distinkt stoflighed.

BÆREDYGTIGHED
Visionen for det nye neurohabliteringshus er at det bliver et bæredygtigt pejlemærke, når det gælder social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Vi har fokuseret på at skabe langsigtede bæredygtige løsninger, gennem robuste strukturer og logistisk velfungerende bygningsorganisering. Ved at sikre meget og kvalitativt dagslys og ved at fokusere på patienters og personalets daglige velbefindende i det oplevede miljø. Ved at insistere på at bæredygtighed er en helhedsorienteret tilgang til alle aspekter af byggeri og drift og ikke kan klares med et teknisk ”fiks”.

Det har været afgørende for os at nedbryde Neurorehabiliteringshuset i overskuelige enheder.
Overskuelige både for patienter, personale og pårørende. En opbrydning og nedskalering i funktioner og helt fysisk i forskellige bygningskroppe. Bygninger, der i mødet med hinanden, danner rum inde og ude, omslutter mindre haver men samtidig inviterer det store landskab indenfor.
Et hus der er fælles i stuetagen og mere privat oppe i etagerne. At bryde huset op i en menneskelig skala der kan hjælpe beboerne til at føle tryghed og nærværd til at komme videre ud i verden igen, samtidig med at det er et effektivt hus hvor personale let kan overskue afstande og daglig drift.

HOVEDGREB
Bygningsanlægget er disponeret i tre huse, der hver omslutter et gårdrum, med inspiration i ”Klostergården”. To huse indeholder boliger, en sengeenhed på hver etage. Husene omkranser på 3 sider et haverum, den fjerde side er åben ud mod det store landskab. Det midterste hus, samlet omkring et overdækket væksthus, forbinder vandret to sengeafdelinger til et samlet sengeafsnit.
Lodret forbinder atriumhuset alle rehaliteringshusets fællesfunktioner fra ankomst til sengeafsnit. Bygningsanlægget er i 5 etager med sengestuer på de 4 øverste etager og fællesfunktioner på stueplan og op gennem atriet.

Landskab
Med afsæt i naturens stimulerende og helende virkning på patienterne og de store landskabelige kvaliteter omkring Glostrup Hospital har vi ønsket at integrere haver og landskab mest muligt i den samlede bygningsstruktur. Ligesom vi i bygningen nedbryder skalaen i mindre huse introducerer vi også en række mindre skærmede gårdrum, ”Klostergårdene”, taghaver og mindre haverum i kontrast til den store park. Sengestuerne samt opholds- og spiserum orienterer sig mod gårdhaverne og imod det større haveanlæg. Således er der overalt et kig til det grønne og man kan opleve årstid og vejrlig. Hele stueetagen er åben ud mod landskabet med adgang fra både fællesområder og træningsfaciliteter til både aktive og kontemplative haverum. Landskabelige elementer trækkes gennem stueetagen med ind i bygningen og er med til at give det store fællesrum, Væksthuset en mere levende og uformel karakter.

Stueetage
Fællesfunktionerne som multisal, bassin, træningsfaciliteter, ambulatorier og kontorer er alle placeret i stueetagen. Alle funktionerne samles og vender ud til Væksthuset, der forbinder hele huset vertikalt og horisontalt. Et lyst spatiøst rum med kig til alle verdenshjørner og uderum som himmel og have.
En venlig stueetage der vender blikket ud mod verden omkring sig, hiver landskabet ind i huset og patienterne ud i haverne og parken. Stueetagen er koblingen til hospitalet og verden.

Living space – working space
Oppe i etagerne placerer vi sengestuerne grupperet i en sengeenhed på 14/15 omkring et gårdrum. Sengeenhederne er forbundet pr. etage til et samlet sengeafsnit med 29 sengestuer og tilsvarende støttefunktioner. Vi har placeret alle boliger og fællesområder, ”Living space” langs den lange facade mod parken og gårdrummene med rigeligt dagslys og udsigt til det grønne. Alle støttefunktioner ”Working space” ligger langs den korte facade mod hospitalet med korte ganglinier” og visuel forbindelse på tværs af Værksthuset både vandret og lodret.

Nærhedsprincip
Organiseringen af sengeenhederne og støttefunktionerne tager afsæt i hensynet til den enkelte patient og den ro der skal være omkring helingsforløbet. Sengestuen er patientens base og det primære opholdssted i den første fase. Langsomt udvides radius til sengeenheden, fælleskøkkenet og de nære træningsfaciliteter. Næste skridt i forløbet er sengeafsnittet på etagen, faciliteterne omkring det centrale Væksthus og alle træningsfaciliteterne i stueetagen. For til sidst at omfatte hele rehabiliteringshuset, hospitalet og den omkringliggende verden.

Patientnære uderum
Udover de større landskabrum på terræn som terapihaven, valmue og silkehaven, caféophold, placerer vi forkskellige udemuligheder oppe i etagerne. På Multisallen tag med adgang fra 2.sal ligger træningshaven.
I tilknytning til 4.sal ligger tagdufthaven. Taghaven over husets sydlige del er helliget ophold og rekreation.
Husets atrie tænkes som en grøn indre oase.

Koblinger til det eksisterende hospital
Det nye Neurorehabiliteringshus er et selvstændigt byggeri med en egen identitet og samtidig en naturlig og indpasset del af det samlede hospitalskompleks. Både arkitektonisk og logistisk har det været vores mål at skabe sammenhænge og koblinger mellem det gamle og det nye. Med Glostrup Hospitals meget velfungerende stjerneplan centreret omkring et centralt rum som inspiration har vi skabt en tilsvarende logistisk enkel forgreningsstruktur med korte ganglinier og et centralt omdrejningspunkt. Men hvor hospitalets fløje spreder sig ud i landskabet har vi samlet boligerne om mindre gårdrum, for derved at skabe en mere introvert og overskuelig verden for de mennesker der skal bo der.

Vi foreslår, at Ramblaen forlænges så den strækker sig helt ud til sygehusgrundens vest-skel. Vinkelret på Ramblaen leder et bredt ankomstareal op mod den nye hovedindgang til Neurorehabiliteringshuset.
Samtidig forbindes hospitalets forhal med rehabiliteringhusets centrale rum, væksthuset via en forbindelsesgang i stueplan, så der er en enkel adgang mellem de to bygninger udenfor almindelig åbningstid. Der etableres en yderligere forbindelse på 2. sal mellem sengeafsnit og hospitalet for at sikre en skærmet forbindelse for patienter i forbindelse med undersøgelser og lign.