ProjektJJWærksted

JJWærksted Projektbeskrivelse

Kontaktperson: Katja Viltoft

JJWærksted

SKRÆDDERSYET ARBEJDSPLADS
I sommeren 2007 tog vi et gevaldigt skridt. Vores skræddersyede arbejdsplads – JJWærkstedet – stod færdig. Vores nye værksted understøtter til fulde den kultur, som vi har ønsket at skabe.
I vores design af værkstedet har vi ønsket at skabe et sted, der viser hvordan vi er og gerne vil opfattes. Det er et sted, der er præget af uhøjtidelighed og fleksibilitet. Vi har muligheden for at rykke rundt på det meste, så vi hele tiden kan have et funktionelt værksted, der opfylder nuværende og fremtidige behov.

GODT ARBEJDSMILJØ
Vi har haft særlig fokus på god akustik, indeklima, lys og plads til at arbejdet udføres forskelligt. Det er vigtige facetter, der, hvis de ikke fungerer, vil overskygge alle fordele ved at sidde i det samme rum. Og endelig har vi med vores store taghave frisk luft og afkobling lige ved hånden.

VIDENDELING
Ved at sidde i et stort rum er vi kommet tættere på hinanden; ikke bare fysisk, men også fagligt og socialt. Det er blevet lettere at følge og lade sig inspirere af andres projekter, og enklere at få del i hinandens viden. Værkstedet understøtter derved vidensdelingen, hvor vi i et fællesskab tilegner os viden, der omsættes til virkelighed i de konkrete projekter.

I sommeren 2007 flyttede vi ind på JJWærkstedet – en skræddersyet og fleksibel arbejdsplads med højt til loftet. Nu  har vi skabt JJ_net_Wærkstedet, der er et tilbud til mindre virksomheder og selvstændige i vores netværk. Målet med JJ_net_Wærkstedet er at skabe et tværfagligt og socialt fællesskab under fælles tag, der sikrer en værdifuld udveksling af viden, kompetencer og netværk.