ProjektKatrinedals Skole

Katrinedals Skole Projektbeskrivelse

Kontaktperson: Tine Pernille Nielsen

Katrinedals Skole

Udvidelse og helehedsrenovering af skolesamt sportshal og fritidsinstitution
Kapacitetsudvidelsen på Katrinedals Skole omfatter istandsættelse og ombygning af 6.000 m2 til dels bevaringsværdige bygninger samt 3.500 m2 nybyggeri med udskoling, udskoling, EAT/madskole samt science-områder/fælles faglokaler for hele skolen, herunder natur & teknik, musik mm. Udover selve skolebyggeriet omfatter projektet et fritidshjem samt istandsættelse og udbygning af Brønshøj Sportshal.

Den oprindelige skolebygning er en fin gammel aula-skole med en høj bevaringsværdi, og både renovering og nybyg gennemføres med stor respekt for de oprindelige arkitektoniske kvaliteter. Nye bygninger får således en teglfacade, der harmonerer smukt med de eksisterende bygninger.

Grundidéen har været at skabe et campus med tæt forbindelse til omgivelserne bl.a. via bygningsmæssig transparens, glidende overgange mellem ude og inde og udvikling af udearealerne, så de både kan bruges i undervisningen, i pauserne og udenfor skolens åbningstid.

Fremtidens klasseværelse
Som en del af projektet gennemfører JJW et pilotprojekt for Københavns Kommunes Børne og Unge-forvaltning (BUF) om udvikling af fremtidens klasseværelse. I den forbindelse indretter vi tre klasseværelser, hvor nye indretningsmuligheder af eksisterende og nye klasserum undersøges. Indretningen tilgodeser fremtidens undervisningsmetoder og arbejder med inklusion iht. de nye behov, skolereformen har skabt. Projektet skal være et forbillede for Københavns Kommunes fremtidige indretning af klasserum.

Idrætshallen
Oprindeligt var planen at opføre en ny idrætshal, men da det – bl.a pga. et forudgående mislykket rådgivningsforløb – var svært at få økonomien til at hænge sammen, foreslog JJW at lede efter alternative muligheder. Vi undersøgte således mulighederne og lavede et case-studie på at købe den nærliggende Brønshøj Sportshal og renovere og videreudvikle denne. Bygherren tog vel imod forslaget, og efter endt istandsættelse og udvidelse kommer hallen til at fungere som skolens nye idrætshal, samtidig med, at den uden for skoletid kan benyttes af beboerne i lokalområdet.

C2C kalkmørtel og genbrugstegl
De nye bygninger får en teglfacade, der tilpasser sig de eksisterende bygninger, og som består af genbrugstegl fra bl.a. Bispebjerg Hospital. Genbrugsteglet svarer til en besparelse på CO2-kontoen på 70 ton. Dertil bruges Kalks Cradle to Cradle-certificerede, cementfri kalkmørtel.

Sted / Vanløse Alle 44, 2720 Vanløse
Bygherre / Københavns Kommune
År / Jan. 2013- feb. 2017
Areal / Nybyggeri ca. 3.500 m² renovering 6.000 m²
Projektsum / 103,5 mio. kr.
Opgaveform / Totalrådgivning med udbud i hovedentreprise
JJW rolle / Totalrådgivning, arkitekt, landskab, indretning
Samarbejdspartnere / Rambøll, Einar Kornerup, BOGL (medlandskabsarkitekt)
Miljøtiltag / Lavenergiklasse 2015, LAR, genanvendelse af tegl, C2C kalkmørtel