ProjektPræstø Multicenter

Præstø Multicenter

I udformningen af det nye Multicenter har vi prøvet at pakke så mange forskelligartede aktiviteter som muligt, så tæt sammen som muligt – uden at udhule hver enkelt rumligheds identitet, stemning og funktion.

Vi har med andre ord tilstræbt både at indrette hyggelige boliger med solrige private forhaver, og samtidig indrette et dynamisk fælles hjerte i det samlede center, hvor de lokale idrætsforeningers leben kan foldes ud i fuldt flor. Vi har organiseret dem på en måde så man lokkes og inviteres til flydende at bevæge sig på tværs af alle lag og funktioner, når man har lyst og i et tempo, man kan overskue.

Fællesskab skal kunne vælges til når man har lyst, og vælges fra når man foretrækker dette, så vi har arbejdet målrettet med at lave bløde overgange mellem disse forskellige stadier mellem privat og offentligt. Det er svært at rejse sig op af stolen i sin plejebolig, gå hen af en lang gang, og banke på en dør til en idrætsforening, og spørge om man må være med. På samme måde kan det være en stor overskridelse for sundhedscenterets brugere fra den ene dag til den anden at blive aktive sportsudøvere. Og måske bliver det lettere for barnebarnet, lige at komme et spontant smut forbi bedstefars forhave på vej til fodboldtræning. Derfor har vi forsøgt at underopdele overgangen fra privat til offentlig i en række bløde overgange, så man kan starte med at stå i udkanten af en aktivitet inden man aktivt opsøger den, man kan se hinanden an inden man søger personlig kontakt, og man kan lettere tilfældigt komme forbi aktiviteter og folk man slet ikke viste fandtes og lade sig inspirere af dem.

I forskningsverdenen kalder man dette fænomen ”Legitim perifer tilstedeværelse”, og selvom det kan lyde teknisk er det et gammelkendt begreb, man kender fra klassiske bydannelser som eksempelvis Præstø: Man kan sidde på en bænk i udkanten af et torv og se hvem der kommer forbi, man kan mødes hos købmanden eller man kan støde til en fodboldkamp på vej hjem fra skole. Som den efterhånden verdensberømte danske byplanlægger Jan Gehl har udtrykt det:
Hvis kanten af rummet fungerer, fungerer rummet.