ProjektSøndermarken

Søndermarken

OPGAVEN
I 2009 vandt vi opgaven om at være totalrådgivere på Søndermarken. Opgaven omfatter en gennemgribende renovering af 17.000m² facade, 3.500 vinduer samt renovering af brugsvands- og ventilationssystem. Derudover står JJW landskab for alle udearealerne.

SØNDERMARKEN SOM IKON
Bebyggelsen, Søndermarken, er et tidstypisk eksempel på højt byggeri.
Tiden var præget af den tiltagende industrialisering af byggeriet. De store enheder og den nye, mere rationelle produktionsform, ændrede arkitekturens udtryk i retning af det materialemæssigt og udtryksmæssigt mere forenklede.
Bebyggelsen er opført samtidig med Bellahøj, men er med sine i alt 15 etager væsentlig højere og fremtræder med de 2 x 5 punkthuse som et landmark, når man færdes omkring Roskildevej på Frederiksberg – et dansk eksempel på Corbusiers ide om at koncentrere bebyggelsen i høje punkthuse og derved friholde størst mulige arealer for bebyggelse.
Søndermarken er et fint eksempel på tidens anvendelse af beton som byggemateriale. “Facade-stenene” giver relief til facaden, farveforskellen adskiller stuernes placering i forhold til de øvrige rum, og de vand-rette og lodrette betonbånd giver et indtryk af husets dimensioner/ rumopdeling helt ude i facaden.
Bebyggelsen består af fem punkthuse i 14 etager plus kælder-, parterre og penthouseetage og desuden en tilbygning med supermarked i stueetage og kvarterhus og selskabslokaler for afdelingens beboere på 1. sal. I afdelingen er i alt 434 lejligheder, der alle er elevatorbetjente. Der er to elevatorer og seks lejligheder på hver normaletage og større penthouseboliger i øverste etage. Lejlighederne på etagerne har 3-4 rum.

SKALA
Vi arbejder med bebyggelsen i fire skalatrin:
BYSKALA – bebyggelsens sammen¬hæng med den omgivende by og dens betydning som landmark.
BEBYGGELSESSKALA – bebyggelsens overordnede identitet, bebyggelsesplan, arealer omkring husene, proportionering, vindforhold ved ter¬ræn etc.
BYGNINGSSKALA – bygningernes klimaskærm og dens forskellige funktioner og bygningsdele, det detaljerede udtryk, materialer og farver, byggeteknik osv.
BOLIGSKALA – mulighederne for at tilføre boligerne nye brugsmæssige/oplevelsesmæssige kvaliteter og moderniserer boligernes tekniske installationer.

GENEREL BESKRIVELSE
Renoveringen gennemføres på baggrund af helhedsplan for Søndermarken udarbejdet i 2007 af Rambøll.
Renoveringen omfatter facade, installationer og landskab:

Facadeprojekt:
– Facaderenovering med efterisolering og nye vinduer
– Renovering og ombygning af parterreetager, indgangspartier, luftsluser, m.v.
– Renovering af penthouselejligheder inkl. efterisolering af ydervægge, nye vinduer og altaner
– Ny tagdækning, inkl. forskellige arbejder med taghætter og tagkonstruktion
– Andre følgearbejder ifm. facadeprojektet

Installationsprojekt:
– Etablering af ventilation
– Nødvendig udskiftning af el-installationer i kældre + elevatorer
– Renovering af belysning i opgange
– Udskiftning af vand- og afløbsinstallationer
– Kloakrenovering
– Mindre renovering af varmesystemet i fællesarealer
– Etablering af skraldesug i bebyggelsen
– Følgearbejder i køkkener og badeværelser i forbindelse med installationsarbejder
– Andre følgearbejder ifm. installationsprojektet

Landskabsprojekt:
– Miljøarbejder/forbedringer af friarealer

FAKTA
Projekt / Helhedsplan – Byggeskaderenovering
Sted / Borgmester Fischers Vej 1-3 & 2-8 og Magnoliavej 70-76
Bygherre / Frederiksberg Forenede Boligselskaber ved KAB
År / 2011-2019
Omfang / 5×2 blokke / 15 etager / 430 boliger
Forventet byggesum / 200 mio. kr.
Rådgivningsform / Totalrådgivning
Ingeniør / Moe & Brødsgaard A/S
Arkitekt / JJW Arkitekter
Landskab / JJW landskabsarkitekter
JJW honorar / 35 mio kr.
JJW ydelser / Projektering – Projetkeringsledelse – Fagtilsyn – Byggeledere – Brugerproces
JJW nøglepersoner / Ole Hornbek, projektejer/ Lasse Grosbøll Projekteringsleder/ Chanette Ingemann Nielsen, sagsarkitekt landskab