ProjektSundolitt Climate House

Sundolitt Climate House Projektbeskrivelse

Kontaktperson: Ole Hornbek

Sundolitt Climate House

Sundolitt Climate House, ”Det første hus i Danmark, hvor hele klimaskærmen er udført med EPS isolering – en klima- og byggevenlig løsning”. Sundolitt Climate+ House viser, hvordan effektiv isolering er med til at reducere energiforbruget i boliger, så de lever op til fremtidens krav. Sundolitt Climate+ House er opført efter ’Passivhus-standarder’. Det lever dermed allerede nu op til 2020 kravene og matcher således fremtidens energimål for nye boliger.

Sundolitt Climate House er et nyt enfamilie passivhus på 186m² i et plan med ensidig hældning, 7°. Huset er øst/ vest orienteret. Huset er opført i 2009.

Et espalier af rundstokke omkranser det hvidpudsede passivhus. Espalier er med til at give husets præcise og enkle facade en dybde med sit skyggespil fra rundstokkene og den fremtidige beplantning. Med tiden vil huset med beplantningen på espalier fremstå grønt og let. Samspillet med det lette espalier med beplantning og det tunge volumen giver et levende og harmonisk udtryk.

Espalier fungerer som solafskærmning. Denne solafskærmning aktiveres i dagligdagen automatisk via sensorer så man derved undgår over ophedning.
Rundstokkene fungerer ud over som espalier også som vandretliggende udhæng der på syd og vestfacaden skaber rum og skygge ved opholdsstederne langs facaden.

Husets hvidpudsede ydere vægge danner ramme om tre mindre og et stort soveværelse med tilhørende bad og et køkken. Disse rum danner ryg i den østlige del af huset. I den syd/ vestlige del af huset er indgangs partiet med entre, bryggers og et mindre badeværelse. Husets store fællesrum mod vest er opdelt i to stuer med spiseplads.
Der er en gennemlyst spise og opholdsforbindelse på tværs af huset der gør at mulighederne er mange for at kunne variere sin spiseplads efter tidspunkt af dagen og vejret. Denne overgang deler i en voksen afdeling mod nord og en børne-ungdoms afdeling mod syd. Huset er fri for gang linjer i den enkle planløsning.

Huset er indrettet med gennemgående kerner der rummer alkover, køkken, badeværelser og opbevaringsplads. Kernernes kroppe kommer til udtryk i facaden.

De dybe karme i de isolerende vægge er udnyttet til siddenicher og skriveborde i de mindre værelser. Karmene giver mulighed for at skabe hyggelige og intime læse lege kroge.. Huset er orienteret øst vest for at optimere lysforholdene for husets beboere. Tre dæk Terrasse dæk ligger til husets øst, syd og vestfacade.

Terrassen mod øst har direkte adgang fra husets køkken og er husets intime ude opholds og spiseplads hvor man kan nyde morgen og formiddags solen.
Terrassen mod syd er hovedsageligt ankomst område. Terrassen er udstyret med bænk så det er muligt at komme af med snavset fodtøj inden man træder ind i huset.
På den vestvendte terrasse kan man nyde solens stråler fra sen formiddag til sen aften. Terrassen ligger ligesom den østvendte terrasse i tæt forbindelse med husets køkken.

I Sundolitt Passivhuset er hensynet til miljøet og optimale levevilkår for husets beboere fundet sammen i et fleksibelt fremtidssikret hus. Huset er brutto 185m2 og netto 150m2.

Huset er optimeret energimæssigt så udgifter for husets fremtidige beboere er minimale i forhold til samtidens nybyggeri.