Projekttaghaven JJW værksted

taghaven JJW værksted Projektbeskrivelse

Kontaktperson: Chanette Ingemann Nielsen

taghaven JJW værksted

JJW ARKITEKTER tegnede i 2007 egen tegnestue med tilhørende taghave i huset på Finsensvej.

Taghaven er et bud på et multifunktionelt opholdssted og udendørs brugsrum – til gavn for tegnestuens med-arbejdere – og med plusværdi til lejlighedsbeboernes udsigt. Huset er beliggende i området tæt ved Flintholm station – Frederiksbergs centrale trafikknudepunkt med metro, S-tog og Ringbane. Området er i kraftig udvikling med meget nybyggeri af forskellig karakter.

Tagvegetationstyper

En taghave på 3. sal:

Mormors kolonihave: “Mormors kolonihave” i tag-gårdhaven er opbygget med Grodan og tilplantet med stauder, småbuske, og løgplanter. Grodanmåtterne sikrer højt vandkapacitet, minimal vægt og bedst mulige vækstbetingelser for planterne.

Frodighed og mangfoldighed har været nøgleord for den del af taghaven, der primært er til at kikke ud på. Udtrykket varierer med årstiderne og farverne er holdt i orange, hvid og lilla, der går igen både på de udendørs møbler samt inde i huset.

Taghaven er med trappetårnet i midten opdelt i en stillezone med mødefaciliteter på trædækket under ildløn og med mulighed for at plukke jordbær, hindbær og brombær, samt en aktiv udendørs kantine/festzone, med køkkenhave i krukker, afrikansk bålplads og udendørs café. På taget af trappetårnet er der lagt et tæppe af sedum-urt-græs der bølger i vinden.

De grønne tage er demonstrationsprojekter på dels en miljøvenlig og bæredygtig strategi vedrørende CO2- reducering, øget biodiversitet i byerne, nedsætning af temperaturforskelle; men også et aktivt indspark i Work Place designstrategier og social bæredygtighed og arbejdsglæde.

FAKTA
Projekt / Nybyg, dagligvarekæde, P-hus, Kontor, taghave,
Penthouseboliger
Sted / Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg
Bygherre / Lidl Denmark
År / 2006-2007
Areal / ca.700 m²
Byggesum / 1,5 mio. kr.
Rådgivningsform / Totalrådgivning
Samarbejdspartnere / VLP & Anders Matthiesen
Landskab / JJW