B CORP

JJW ARKITEKTER ER FØRSTE NORDISKE ARKITEKTVIRKSOMHED MED EN B CORP-CERTIFICERING/

Hos JJW ARKITEKTER arbejder vi i vores rådgivning og projekter, med udgangspunkt i ønsket om at ‘særliggøre det almindelige’. Vi tager samfundsmæssigt ansvar og skaber skræddersyede rum, bygninger, bebyggelser og byrum, til almindelige menneskers hverdag – vi gør hverdagsrum til noget særligt.

Der er ingen tvivl om, at vi som virksomhed sætter størst aftryk via vores projekter, men vi ønsker også at drive virksomhed med et ansvarligt udgangspunkt. Det gælder ledelsesbeslutninger, måden virksomhedens medarbejdere ledes på, hvem vi handler med, hvordan vi bor, og alle de måder vi interagerer med verden på.

 

Vi har valgt at B Corp-certificere JJW ARKITEKTER for at blive holdt fast på at være ambitiøse, både som ansvarlige arkitekter og som ansvarlig virksomhed. Klimaforandringer og ressourceknaphed er ikke længere en trussel, men en forudsætning, og vi må alle bidrage til løsningen. En stor del af Danmarks samlede CO²-udledning skyldes byggeri. Derfor er det helt afgørende, at virksomheder i byggebranchen tager ansvar. B Corp er JJWs vej til at sikre, at vi er en del af løsningen, og bliver holdt fast på at forbedre os og forfølge vores mål om ansvarlighed.

 

AMBITIØS BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING/

B Corp måler på governance, medarbejderforhold, leverandører, kunder og interaktion med lokalsamfundet, og en omfattende certificeringsproces har bevidstgjort os om, hvor vi allerede viser gode takter, og hvor vi med fordel kan mindske vores klimaaftryk. Vores mål er at fremskynde positive ændringer i virksomheden og på samme tid at skabe værdi for verden omkring os.

 

⁠Vores certificering giver vores kunder og samarbejdspartnere sikkerhed for, at vi gør, hvad vi siger vi gør, og at vi har forpligtet os til at skabe positive ændringer – både med vores rådgivning, og vores adfærd som virksomhed.⁠

 

B BOARD SKAL SIKRE LØBENDE FORBEDRING/

I forbindelse med certificeringsprocessen har vi nedsat et team af medarbejdere, vores B Board. De har til opgave at følge op på vores processer og ageren, og skal hjælpe tegnestuen med at holde fokus på fortsatte forbedringer, både i projekter og drift, til vi skal recertificeres i 2023.

FAKTA B CORP:

B Corp er en global bevægelse af virksomheder med det fælles mål at redefinere det, der skaber succes i erhvervslivet. Målet er ikke at være den bedste virksomhed i verden, men den bedste virksomhed for verden. B Corps bruger kerneforretningen til at skabe positiv samfundsforandring til fordel for verden og bundlinjen, og lever op til højere standarder både socialt, miljømæssigt og i forhold til gennemsigtighed.

B Corp er en verdensomspændende bevægelse af ca. 3000 virksomheder fra alle brancher. B Corp Danmark blev etableret i slutningen af 2016.

Læs mere om B Corp her

Henter Billede