PQ HATTRICK

I denne uge er vi prækvalificeret til at afgive tilbud på tre projekter.

BELLAHØJ SKOLE
På Bellahøj Skole er vi inviterede til at afgive tilbud på totalrådgivning i forbindelse med udbygning og renovering af skolen, der oprindeligt er opført i 1936. Bellahøj Skole skal udvides med et fuldt spor (0.-9. klasse) samt et ekstra spor i udskolingen (7.- 9. klasse). Der skal udføres nybyggeri, tilbygning, ombygning og renovering. Opgaven er en totalrådgivningsopgave og omfatter registrering, brugerproces, programmering, projektering med dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, udbud samt byggeledelse.

JJW Arkitekter byder ind som totalrådgiver med Rambøll og Mutopia som underrådgivere.

FURESØ RÅDHUSLØSNING
Furesø Rådhusløsning er en totalentreprisekonkurrence angående renovering og tilbygning af rådhus. Baggrunden er, at Furesø Kommune har besluttet at samle kommunens 2 nuværende rådhuse til et samlet rådhus. Projektet omfatter renovering af den nuværende hovedbygning på ca. 2.200 m2. Dertil kommer 1.000 m2 kælder og etablering af tilbygning på ca. 3.000 m2 samt tilhørende udearealer.

Adserballe & Knudsen A/S er totalentreprenør med Jørgen Nielsen rådgivende ingeniører, Henrik Larsen rådgivende ingeniørfirma, BOGL Landskabsarkitekter og JJW Arkitekter som underrådgivere.

HEDEHUSENE BIBLIOTEK
Hedehusene Bibliotek er en indretningsopgave på nye publikumsrettede faciliteter. Opgaven består af indretning, levering af møbler og specialinventar samt indretning og disponering af de tilstødende lokaler.

Jönsson er totalrådgiver med JJW Arkitekter som underrådgiver.

16/04/15

Henter Billede