Tak til alle der kom forbi

En stor tak til alle der kom forbi på Arkitekturens Dag for at fejre og debattere velfærdsarkitekturen med os. En særlig tak til oplægsholderne Rolf Andersson, Byggedirektør, KAB, Kaspar Colling Nielsen, forfatter og Jesper Pagh, Arkitekt, Ph.d.

Rolf Andersson opfordrede arkitekter til at tænke ud over det rent æstetiske. Han mener, der skal være plads til det uforudsete og rum til fællesskabet.

Kaspar Colling Nielsen opstillede med et uddrag af sin bog, Mount København, et mere dystert billede af fremtiden og satte spørgsmålstegn ved, om arkitekterne kan løse det mere og mere opdelte samfund?

Jesper Pagh talte om, hvordan velfærdssamfundet blev til i en tid, vi ikke længere befinder os i. Han fremhævede, at det er underligt, hvor få arkitekter der gennem tiderne har adresseret, hvordan de har været med til at definere rammerne for velfærdssamfundet. Han mener derfor, at vi skal genopfinde og formilde arkitekternes roller på ny.

En af konklusionerne er, at vores forståelse af velfærd må omdefineres og dermed må de arkitekt- og designfaglige kompetencer også revurderes, justeres og reformuleres til nye tider og krav.

 

Vi glæder os til de nye udfordringer.

 

 

Se JJW Film om ‘Hverdagen’

02/10/14

Henter Billede