ARKITEKTUR MED MERVÆRDI

Ikke blot har Danske Ark fået en meget flot, ny hjemmeside. I forbindelse lanceringen af hjemmesiden søsatte de også ”Arkitektur med merværdi” eksempelsamlingen.

50 EKSEMPLER PÅ MERVÆRDI
Danske Arkitektvirksomheders eksempelsamling består af mere end 50 eksempler på arkitektur, der skaber merværdi socialt, miljømæssigt og økonomisk. De publicerede projekter kommer fra hele Danmark og afspejler mange af de måder, byggeriet er med til at skabe bedre rammer for vores liv på. Der er boliger, arbejdspladser, byrum og institutioner. Store og små bygninger. Byrum og landskaber. Nogle er prestigefyldte byggerier, men langt de fleste eksempler er god hverdagsarkitektur, der gør en forskel for de mennesker, der færdes der. Arkitektur der skaber livskvalitet.

Det er et yderst imponerende katalog, der understreger at arkitektur er andet og mere end form for formens skyld. Danske arkitekter skaber fysiske rammer, der skaber merværdi på det individuelle, virksomhedsmæssige og samfundsmæssige niveau.

Læs Danske Arks eksempelsamling

MERE END EN SKOLE
Skolen i Sydhavnen er både en skole, et offentligt, bevægelses­fremmende byrum og et kulturelt samlingspunkt i et af Københavns nyeste udviklingsområder.

Skolen i Sydhavnen er blot et af vores bud på, hvordan vi skaber Arkitektur med Merværdi.

Et af skolereformens centrale elementer er kravet om 45 minutters daglig bevægelse, der skal understøtte at skoleeleverne er glade, sunde og fremme deres indlæring (…) Den lette adgang til bevægelsesarealer på Skolen i Sydhavnen medfører derudover, at man fra en tidlig alder giver eleverne mulighed for at få sundere vaner, som de principielt holder fast i resten af livet. Bevægelsesarealerne på Skolen i Sydhavnen har således både indlæringsmæssige, sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske implikationer.

 

Se Skolen i Sydhavnen som et eksempel på Arkitektur med merværdi

 

14/11/16

Henter Billede