GODT NYTÅR OG TRE NYE PQ’ER

Godt nytår til alle!

Hos JJW ARKITEKTER har vi fået en god start på året med en række PQ’er, som vi fik i hus på 2014s sidste arbejdsdag. I slutningen af december blev vi prækvalificeret til tre opgaver:

Plejehjem på Irlandsvej
På plejehjemmet Irlandsvej i Tårnby er vi sammen med MOE Rådgivende Ingeniører A/S prækvalificeret til totalrådgivning i forbindelse med totalrenovering af beboerfløj, festsal og hovedbygning – i alt ca. 2.000 m2. Tårnby Kommune er bygherre.

Nordens Plads
Som totalrådgiver for Danakon Rådgivende Ingeniører A/S er vi prækvalificeret til ombygningen af Nordens Plads 2 – 16, hvor 1. sal skal transformeres til et botilbud for borgere med særlige behov – 25 botilbud til autister, 25 botilbud til udviklingshæmmede samt diverse fællesområder. På stueetagen forventer kommunen, at der skal etableres et community center. Samlet bruttoareal er 5.000 m2. Frederiksberg Kommune er bygherre.

Ungdomsboliger på DTU
Derudover er vi  sammen med Bascon A/S som underrådgivere for totalentreprenør Bent Nygaard Sørensen A/S prækvalificeret til opgaven om opførelse af et nyt kollegium med 200 værelser med tilhørende fælles- og udearealer for Boligfonden DTU i Lyngby.

05/01/15

Henter Billede