Skip to content
Kontakt Søg

Sted: Brøndby

Bygherre: Brøndby Kommune

Størrelse: 2100 m²

År: 2020-2024

Opgaveform: Totalentreprise

JJW rolle: Skitserende arkitekt / bygherrerådgiver

Samarbejdspartnere: Danakon

Børnehuset Kirkebjerg

Børnehuset Kirkebjerg er en ny daginstitution i en helt ny bydel med 2.000 nye boliger. Den øgede tilflytning skaber behov for flere pasningsmuligheder. Som led i denne byudvikling har vi hjulpet Brøndby Kommune med at opføre et børnehus med plads til 180 børn samt tilhørende personale.

 

Nudgende arkitektur

Børnehuset Kirkebjerg er en profilinstitution med særlig fokus på idræt, bevægelse og kulturelle udtryksformer og institutionen rummer mange spændende løsninger, der understøtter bevægelse og fællesskab på tværs af børnegrupper.

F.eks. inkluderer faciliteterne en lille tagterrasse på 1.sal og gangarealer, der motiverer til motorisk leg og bevægelse. Det er også muligt at klatre i net mellem etagerne, udforske vores specialdesignede klatrereol eller mødes i bygningens fælles multisal.

Uderummet byder på en varieret legeplads, bygget til bevægelse og udvikling af børnenes kropforståelse.

 

 

Facadetanker med genbrugstegl

Arkitektonisk leger byggeriet med grænsen mellem inde og ude.

Facaderne spiller en vigtig rolle i bygningens arkitektur, der er kendetegnet af store glaspartier. Mens facaden mod gaden er muret, er facaden mod legepladsen af træ og har et mere transparent udtryk. Den murede facade danner således modspil til et blødere indre med træfacader og store glaspartier, der arkitektonisk åbner bygningen mod legepladsen og skaber forbindelse mellem ude og inde.

Den murede del af bygningen er opført i røde genbrugstegl.

Fremtidssikrede valg

Referencen er et godt eksempel på JJWs erfaring som rådgiver med fokus på:

  • totaløkonomi
  • fleksible løsninger, der kan tilpasses fremtidige behov
  • drift- og vedligeholdelsesvenlige valg

 

JJW varetog ligeledes:

  • volumenstudier
  • granskning
  • procesledelse

Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt

Katja Viltoft

Partner og ansvarlig for Læring & Kultur

kvi@jjw.dk

+45 29 44 85 71

Lignende projekter