Sted: Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj
Bygherre: Ishøj Kommune
Størrelse: 4.700 m²
År: 2020-2023
Opgaveform: Partnering
JJW rolle: Arkitekt & indretningsdesigner
Samarbejdspartnere: Nordstern, EKJ og brugerne
Transformation af uddannelsesinstitution
Med respekt for bygningens oprindelige udtryk har vi omdannet en tidligere erhvervsskole til et sundheds- og medborgerhus med en stærk social puls. Resultatet er et åbent og inviterende mødested for kommunens borgere – et hus med både sjæl og funktionalitet.
Fra erhvervsskole til samlingspunkt for hverdagsliv og fællesskab
Brohuset er oprindeligt opført i 1987 og består af et 12.000 m² stort kompleks med kontorbyggeri og værkstedshaller. I transformationen har vi bevaret husets ærlige og rå karakter – synlige limtræsbjælker, beton og røde tegl – og tilføjet nye materialer og detaljer, der tilfører varme og menneskelig skala. Vi har åbnet op, skabt forbindelser på tværs og indrettet med fokus på uformelle mødesteder og materialer i høj kvalitet.
Transformationen er udført med stor omhu og fokus på at minimere klimaaftrykket. Vi har lavet livscyklus-analyser og arbejdet med principper om genbrug og nøjsomhed. Nedrevet beton er fx genanvendt i udendørsanlægget, og eksisterende materialer er i videst muligt omfang bevaret eller genbrugt.
Samlingspunkt for hele kommunen
Brohuset rummer nu tre sundhedsklinikker, et moderne rehabiliterings- og træningscenter og en lang række faciliteter til foreningsliv og frivillige. Huset rummer alt fra undervisningskøkken og bibliotek til yogarum, seniorværksteder og en stor sal til foredrag og fællesspisninger. Alle funktioner er nøje tilpasset brugernes forskellige behov – fra diskretionszoner til kort afstand for gangbesværede.
Tilbygning og udearealer
Den nye tilbygningen er beklædt med tegl på klink, der i tone og materialitet er i familie med den eksisterende bygning, men med en detaljeringsgrad og kvalitet, der tilfører bygningen en menneskelig skala og en nutidig karakter.
De tilstødende udearealer er bearbejdet. Der er bl.a. etableret en ny gårdhave i forbindelse med tilbygningen samt et nyt trappeanlæg med rum til ophold, der aktiverer et stort område på husets bagside, der før henlå som ubrugt. Transformationen af udearealerne har skabt nye forbindelser til lokalområdet og ændret landskabet omkring huset, så det nu fremstår indbydende med ny belægning, bænke og beplantning, der understøtter husets brug.
Minimering af klimaaftryk
Transformationen er udført med stor omhu og fokus på at minimere klimaaftrykket. Vi har lavet livscyklus-analyser og arbejdet med principper om genbrug og nøjsomhed. Nedrevet beton er fx genanvendt i udendørsanlægget, og eksisterende materialer er i videst muligt omfang bevaret eller genbrugt.
En tryg og inddragende proces
Som arkitektrådgiver har vi stået for hele processen – fra analyse til indflytning. Med en omfattende brugerinddragelse har vi sikret, at Brohuset er blevet et hus for alle: for kommunens forvaltninger, private aktører og de mange foreninger, der hver dag fylder huset med liv.
Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt