Sted: Fysikvej, 2800 Kgs. Lyngby
Bygherre: DTU Boligfond, Hempelfonden
Størrelse: 7.352 m²
År: 2015-2017
Opgaveform: Totalentreprise
JJW rolle: Arkitektrådgiver & landskabsarkitekt
Samarbejdspartnere: Bascon & BNS
Studieboliger på campus
Hempelkollegiet er et internationalt kollegie og mødested beliggende i skovkanten på DTU Campus. Projektet kobler sig til campus’ karakteristiske gridstruktur og åbner sig mod omgivelserne med stærke landskabelige forbindelser. Med tre mindre bygninger skabes en bebyggelse i menneskelig skala, der indpasses nænsomt i terrænet og danner ramme om både fællesskab og privatliv.
Mod syd åbner kollegiet sig op og samler bebyggelsen omkring Lysningen, et centralt fællesrum, hvor bevægelse, ophold og natur mødes. Her forbinder arkitektur og landskab det internationale studiemiljø med DTU’s vidensby og den omkringliggende skov.
Bevaring og genanvendelse
Bevarelsen af DTU Campus’ markante egetræer har været styrende for projektets disponering. Skovkanten er i videst muligt omfang fastholdt, og åbninger i bebyggelsen lader skoven trække ind mellem husene. Den eksisterende slugt er bevaret og indgår som et grønt fællesareal, gennemskåret af en slynget sti, der forbinder området fra nord til syd.
Træer, der er blevet fældet, er genanvendt i landskabet som siddemøbler og belægninger. I alt er 495 løbende meter egetræ genbrugt og bidrager til den særlige stemning omkring kollegiet i skoven.
Regnvand, biodiversitet og bæredygtighed
Projektet er udviklet med DGNB som ramme og en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Regnvand håndteres lokalt gennem grøfter og regnbede langs stiforløbet, der skaber varierede landskabsoplevelser afhængigt af vejret. Belægninger er udført med høj permeabilitet og understøtter LAR-principperne.
Biodiversiteten styrkes gennem en varieret beplantningsstrategi med blomstrende og frugtbærende træer, slyngplanter og stauder, som supplerer den eksisterende egetræsskov. Grønt integreres også på facader og i gårdrum, der hver især har deres egen identitet og mulighed for ophold tæt på fællesfunktionerne.
Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt