Sted: Kalvebod Brygge 34, København V
Bygherre: Rigsarkivet
Størrelse: 3.500 m²
År: 2017-2021
Opgaveform: Bygherrerådgivning, herunder indretning
JJW rolle: Lejerådgiver, space planner, indretningsarkitekt
Samarbejdspartnere: Vilhelm Lauritzen Architects
Rigsarkivet
Rigsarkivet har efter hundredevis af år i historiske rammer på Slotsholmen fået samlet deres aktiviteter i et transformeret betonbyggeri på Kalvebod Brygge.
JJW Arkitekter har stået for brugerproces, indretning og designkoncept. Fra behovsafklaring og flytteproces til plandisponering, rumopdeling, særinventar, akustikprojekt og udsmykning.
Identitet og historie -
nye muligheder
I de indledende faser havde vi særligt fokus på den eksisterende organisation – på funktioner og arbejdskultur og på de muligheder, der bød sig for disse i et nu samlet Rigsarkiv i en meget anderledes bygning.
På baggrund af dette påbegyndte vi et workshopforløb med involvering af direktion og medarbejdere. Efterfølgende – efter tilrettelæggelsen af den overordnede disponering – udarbejdede vi konkrete koncepter til en ny- og genskabelse af kulturinstitutionens identitet med designkatalog og specialdesignede indretningsløsninger.
Sarah Lund Pedersen, Rigsarkivet
Vi er en gammel institution med en markant identitet, og JJW har formået at bringe det nye og det gamle sammen på fornemste vis, så alle kan se sig selv i det nye designudtryk.”
Proces
JJW Arkitekter har bistået Rigsarkivet med en omfattende flytte- og omdannelsesproces foruden nydisponering og indretningen i den tidligere DSB-bygning.
Sideløbende med en grundig inddragelsesproces har vi gennemført behovsafklaring, udviklet byggeprogram og kravspecifikationer og har undersøgt, skitseret og formidlet ombygnings-, plandisponerings- og indretningsmuligheder og bearbejdet disse sammen med Rigsarkivets styregruppe (lejer) samt bygningens ejere (og deres rådgivere). Ud over lejer og ejer har medarbejdere har været inddraget i processen.
Hvis du vil høre mere, så kontakt