Sted: Hillerød
Bygherre: Hillerød Kommune
Størrelse: 1.418 m²
År: 2018-2021
Opgaveform: Totalrådgivning
JJW rolle: Totalrådgiver, landskabsarkitekt
Samarbejdspartnere: Norconsult, Adserballe & Knudsen
En klinik designet til fremtidens tandpleje
Når 17.000 børn, unge og borgere fra omsorgs- og specialtandplejen i Hillerød fremover går til tandlægen, sker det i rammer, der samler hele kommunens tandpleje under ét tag for første gang. Den nye fælleskommunale tandplejeklinik er ikke blot en fysisk sammenlægning af seks tidligere klinikker – den er en ambitiøs ny organisering, hvor faglige miljøer, kompetencer og ressourcer forenes og giver plads til nye former for samarbejde, arbejdsgange og tværfaglig styrke.
Som totalrådgiver har JJW Arkitekter udviklet klinikken fra første idé til det færdige projekt – med særlig vægt på workflows, funktionalitet og en tryg og imødekommende oplevelse for borgerne.
Markant arkitektur med fokus på trygge oplevelser
Bygningen på tre etager fremstår med en klar, hvidpudset facadestruktur, hvor terrasseringer, fremspring og tilbagetrækninger giver bygningen et moderne og markant udtryk. Den kompakte volumen står i tydelig relation til det kommende stationsnære campusområde på den anden side af vejen.
Indvendigt bindes huset sammen af et vertikalt, lyst atrium i træ, der fungerer som bygningens hjerte.
Materialevalget er centralt. Træ går igen både i atriet og i de funktionelle “bokse”, der rummer sterilisation, røntgen, depoter og rengøring. Beklædningen virker både akustikdæmpende og hjemlig, så ventetiden føles mindre klinisk og mere tryg.
Et hus bygget op omkring gode arbejdsflows
Tandplejens funktioner er organiseret med en særlig opmærksomhed på at skabe stærke sammenhænge og vidensudveksling mellem medarbejdere, der tidligere var fordelt på seks forskellige adresser. Klinikken er derfor indrettet med fokus på gode interne flows, så arbejdsprocesser glider let, og klinikkerne kan støtte hinanden på tværs.
Samtidig er der arbejdet målrettet med støjreduktion, dagslys og et optimalt indeklima – faktorer, der har stor betydning for både koncentration og trivsel i hverdagen. De arkitektoniske og funktionelle greb sikrer desuden høj fleksibilitet, så huset kan tilpasses ændrede behov, nye behandlingsmetoder og fremtidige arbejdsgange. Klinikken er med andre ord udviklet som en moderne arbejdsplads, der styrker både faglighed, kultur og kollegialt fællesskab.
Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt