Udvikling af skoler

Byggeri + arkitektur har talt med Katja Viltoft om at udvikle skoler, der har arkitektonisk kvalitet til at matche skolens behov i dag, men også til at være skole om 50-100 år.

Katja kommer i interviewet ind på tre opmærksomhedspunkter:

– Udnyt eksisterende potentialer ved at udvikle og optimere uudnyttede kvadratmeter. Måske behøver man slet ikke bygge så meget nyt, som man troede, for at opnå det ønskede.

– Et godt læringsrum skal udstråle, hvad det er til. Med specialdesignet fast inventar kan man i højere grad sikre, at forskellige læringsrum og -situationer er til stede – og ikke forsvinder, når hverdagen starter og møbler flyttes rundt.

– Man kan ikke forudsige fremtiden, så man har ansvar for altid at udvikle bygninger med rummelighed og kvalitet, der muliggør fremtidig tilpasning til nye behov og funktioner.

Læs mere i artiklen om, hvordan JJW ARKITEKTER konkret har gjort på Holmegårdsskolen i Hvidovre, hvor deres flotte gamle skole fra 1940 netop er blevet ombygget og udvidet med to nye bygninger med læringsrum, der er tilpasset elevernes behov.

https://byggeri-arkitektur.dk/Renovering-af-Holmegaardsskolen–Stoerst-mulig-vaerdi-af-alle-tilfoejelser

09/12/22

Henter Billede