Vi skåler på Albertslund Bymidte

Albertslund Kommunes Kommunalbestyrelse har i går aftes godkendt forvaltningens indstilling vedr. tildeling af totalentreprisekontrakten for Albertslund Bymidte plejecenter mv. OG VI VANDT – sammen med MT Højgaard, MT Højgaard Engeneering, JJW Schmidt Hammer & Lassen samt Schönherr Landskab.

Vi skal opføre et 38.000m2 stort kompleks indeholdende: Sundhedshus med tilhørende bytorv, plejecenter med 113 boliger, 30 ældreboliger, dagligvarebutikker, andre butikker, kontor/erhverv, parkeringskældre samt ny busholdeplads.

“Bæredygtighed” har været det overordnede koncept vi har anvendt til at skitsere Albertslund Bycenters forvandling til en bæredygtig bymidte. Vi har taget udgangspunkt i lavenergiklasse 2020 og en tydelig grøn profil.

Sundhedshuset er omdrejningspunktet – både i funktion og værdi. Et flagskib og samlingssted for sundhed og velvære. Rent visuelt er huset meget grønt. Der er arbejdet meget med relationen mellem ude og inde, og der er udarbejdet et hierarki af grønne uderum – lige fra den personlige plantekumme ved hver bolig, de vertikale grønne forbindelser ved fællesrum til de store fælles taghaver.

14/09/11

Tilknyttet Albertslund Bymidte

Henter Billede