Arkitektbranchen og JJW i 1980’erne
I juni 2026 fyldte JJW Arkitekter 40 år.
I den anledning besluttede vi at bruge det næste år til både at se frem – og se tilbage. Vi dykker derfor ned i udviklingen af arkitektfaget og byggebranchen set gennem JJW Arkitekter’s erindringer. Vi starter med 1980’erne, det årti, hvor Jensen, Jørgensen og Wohlfeldt (nu JJW Arkitekter) blev oprettet.
Efter 70’ernes oliekrise og fulgte en tid med stram finanspolitik, kartoffelkur, høje renter og høj arbejdsløshed, også blandt arkitekter. – Og hvad skal man så finde på?
Anders Holst Jensen, Peter Henning Jørgensen og Kaj Wohlfeldt stod alle i slutningen af tidsbegrænsede ansættelser, men med mod på at gøre noget nyt. De havde arbejdet sammen før, så hvorfor ikke starte en tegnestue sammen? Projekterne måtte så komme efterfølgende…
Fremtidens bolig
Arkitektbranchen bød i 1980’erne på en del åbne konkurrencer (frem for prækvalifikationer og bedste bud til prisen), som gav studerende og nystartede tegnestuer mulighed for at bryde igennem.
Bl.a. havde Anders og Peter i studietiden fået en delt 1. plads ifm. en konkurrence om ’Fremtidens bolig’ udskrevet af Akademisk Arkitektforening, hvilket førte til udstillinger på Charlottenborg og ungdomsbiennalen i Paris.
Arkitekt Peter Henning Jørgensen præsenterer en model til et købstads-hus, formet som et arkitektonisk landskab
’Gadehusene’ – et boligudviklingsprojekt i Ballerup initieret af Statens Byggeforskningsinstitut.
Gadehusene
Med Kajs gode entreprenørforbindelser fik den unge tegnestue kontakt til snedkerfirmaet A. Jespersen & Søn, og sammen udviklede de byggesystemet ’RAMbo’ og opførte en del af ’Gadehusene’ – et boligudviklingsprojekt i Ballerup initieret af Statens Byggeforskningsinstitut.
Husene var baseret på AA-konkurrenceprojektet og dets tanker om fællesskab på kvartersniveau og mulighed for individuelle tilpasninger af de enkelte boliger. Husene var designet med trærammer, der blev skruet sammen – altså et modulbyggeri med bærende demonterbare trækonstruktioner. Udtrykket bar præg af tidens postmodernistiske arkitekturforståelse med en blanding af forskellige stilarter.
Gadehusene blev det første skridt ind i et af tegnestuens største forretningsområder med udvikling af både andelsboliger og almene projekter som nybyg af 150 boliger i Torstorp, etablering af tagboliger i Karlemoseparken i Køge.
At gribe og tilpasse sig tendenser i tiden
Ud over vigtigheden af opsøgende salg, netværk og samarbejder – herunder med de udførende – var en af de væsentligste læringer, at man som nyopstartet tegnestue må tage de opgaver, der er, hvis man skal have brød på bordet.
Tegnestuen arbejdede derfor også med design af de første mobiltelefonmaster, en skurbygning til det nyetablerede McDonalds og ombygning af diverse banker for at give plads til de nye dankortautomater.
– Alt sammen projekter, der udsprang af samfundsudviklingen og udviklingen af nye teknologier, og som er udtryk for en kultur, der har været central for tegnestuens udvikling gennem årene: nysgerrighed og evnen til at gribe og tilpasse sig tendenserne i tiden.
Hvis du vil vide mere, så kontakt
