JJW genvinder rammeaftale med Københavns Kommune
Vi er både glade og stolte over, at vi igen er blevet valgt som én af tre rådgivere på rammeaftalen for tidlig fase-rådgivning for Københavns Kommune.
Rammeaftalen omhandler volumenstudier og tidlig myndighedsafklaring af kommunale byggeopgaver i behovsafklaringsfasen.
Sætter retning for rammerne om københavnernes hverdag
Rammeaftalen er et vigtigt strategisk samarbejde, der giver os mulighed for at bidrage tidligt i kommunens byggeprojekter – og dermed sætte retning for nogle af de vigtigste rammer om københavnernes hverdag.
Lidt mere konkret omfatter aftalen
- undersøgelse af eksisterende bygningers stand samt tidlig afklaring ift. kommune- og lokalplanforhold, frednings- og bevaringsforhold, miljøforhold og afklaring af byggemuligheder
- udvikling af volumenstudier og idéoplæg, herunder også risikoanalyse, analyse af økonomiske og CO2-mæssige konsekvenser (LCA og LCC), analyse af bymæssige sammenhænge
- dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen og den relevante fagforvaltning
Mange af opgaverne omhandler bevaring og transformation af eksisterende byggeri og giver os mulighed for at bidrage med vores arkitektfaglige blik i de tidlige faser og sikre bæredygtige, funktionelle løsninger med respekt for byens historie og ressourcer.
Vi glæder os til at videreudvikle det gode samarbejde med blandt andet Økonomiforvaltningen, BUF, KFF og SOF, og til at bidrage til byggerier, der understøtter hverdagslivet for børn, unge og voksne i hovedstaden.
Aftalen løber i to år og kan forlænges med yderligere to år.
Hvis du vil vide mere, så kontakt