Skip to content
Kontakt Søg

Sted: Kirsebærhaven 23-25, 2500 Valby

Bygherre: Københavns Kommune

Størrelse: 2.400 m² nybyg og 7.000 m² ombyg og renovering

År: 2013-2017

Opgaveform: Totalrådgivning

JJW rolle: Totalrådgiver

Samarbejdspartnere: Lemming og Eriksson/ Danakon, Kragh & Berglund, Skjøde Knudsen, Jørgen Nielsen og DEM

Kirsebærhaven Skole & fritidshjem

Kirsebærhaven Skole stod over for en stor opgave: at rumme flere spor og samtidig skabe rammer, der matcher en moderne heldagsskole. Som totalrådgiver tog vi udgangspunkt i skolens stærke identitet og arkitektur fra 1950’erne og byggede videre med løsninger, der gør skolen klar til fremtidens læring.

Vi arbejdede med tre grundlæggende principper: den åbne skole, den mangfoldige skole og den gode proces. Det betød, at vi ikke kun tegnede bygninger, men skabte en helhed, hvor inde- og udearealer understøtter læring, fællesskab og fysisk aktivitet. Dialogen med bygherre og brugere var central – en demokratisk proces, hvor idéer blev omsat til konkrete rum, der styrker både undervisning og trivsel.

Nyt møder gammelt

Udvidelsen er skabt med respekt for skolens oprindelige arkitektur. Nye bygninger i gule mursten viderefører det klassiske udtryk, mens musikhuset i Cortenstål tilfører en nutidig kontrast. Indretningen er fleksibel og inviterer til variation: siddetrapper til undervisning og leg, tagterrasser som læringsrum og nicher til fordybelse. Her mødes tradition og innovation i en arkitektur, der understøtter moderne læringsprincipper.

Robuste løsninger

Vi bygger mindre – men bedre. Projektet er præget af robuste materialer, totaløkonomiske beregninger og energieffektive løsninger som solceller og behovsstyret ventilation. Det sikrer lavt energiforbrug og lang levetid, så skolen kan modstå den daglige slitage og samtidig leve op til fremtidens krav.

Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt

Katja Viltoft

Partner og ansvarlig for Læring & Kultur

kvi@jjw.dk

+45 29 44 85 71