Sted: Ny Carlsberg Vej 99, 1799 København V
Bygherre: Københavns Kommune
Størrelse: 11.500 m²
År: 2017-2019
Opgaveform: Totalentreprise
JJW rolle: Indretningsarkitekt
Samarbejdspartnere: BAM, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Nord Arkitekter, EKJ Ingeniører
Poetisk og inspirerende læringsunivers i Carlsberg Byen
Midt i Carlsberg Byens historiske og moderne rammer ligger Europaskolen, Danmarks første internationale offentlige skole. JJW Arkitekter har stået for indretning og design af skolens mange læringsmiljøer og fællesrum med en vision om at skabe et poetisk, nysgerrighedsskabende og inkluderende univers for elever fra hele Europa.
Foto: Torben Eskerod
Et læringsmiljø med international identitet
Designet tager afsæt i skolens arkitektur samt inspiration fra kunstneren Franciska Clausen, der har lagt navn til den nye plads foran skolen. Den internationale fortælling går som en rød tråd gennem hele indretningen, men suppleres af lokale identiteter og steder, hvor elevernes egne projekter får lov at fylde og sætte præg.
Rum der inspirerer til leg, læring og fordybelse
Mange elementer er specialudviklede for at understøtte læring i hverdagen:
- lockers er omdannet til træbeklædte figurer, der skaber små gruppezoner
- klasserummene har skræddersyede samlingsmøbler efter alderstrin
- garderober er navngivet på fire sprog og åbner for samtaler om ord og kultur
- trapper og opholdspladser fortæller historier om geometri, bæredygtighed og naturvidenskab
- grafiske elementer viser vej til steder som *Shakespeare’s Circle* eller fortæller om historiske opfindelser
Alt er tænkt som små afsæt til nysgerrighed – steder hvor eleverne kan opdage, lære og skabe på egne præmisser.
Brugerinvolvering og Space as a co-educator
En central del af udviklingen var en tæt proces med skolens lærere og fagpersoner. Gennem workshops og dialog er indretning og møblering blevet formet som et aktivt redskab i undervisningen, tilpasset skolens pædagogiske praksis og behov.
Projektet blev finalist til Danish Design Award 2019 i kategorien Better Learning for sin måde at bruge rum og design som medundervisere. Juryen fremhævede skolens legende og inviterende miljøer, hvor visuelt indhold og arkitektur aktivt støtter læring og mødet mellem generationer.
Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt