Skip to content
Kontakt Søg

Sted: Bellahøj, København

Bygherre: fsb

Størrelse: 22.203 m²

År: 2017-

Opgaveform: Totalrådgivning

JJW rolle: Totalrådgiver

Samarbejdspartnere: Wissenberg, Teknologisk Institut

Bellahøj fsb afd. 1.35

Arbejdet med Bellahøj repræsenterer den del af renovering, hvor det i høj grad handler om at finde en balance mellem at varetage kulturarv og samtidig overholde de nye bolig-energikrav. En balance mellem bevaring af det æstetiske og arkitektoniske udtryk og samtidig opnå det energimæssige kvalitetsløft for beboerne.

Som totalrådgiver for renoveringen af de 5 højhuse, der administreres af fsb har vi udviklet et energirenoverings- og indeklimaoptimeringsprojekt med renovering og efterisolering af facader, etablering af et nyt mekanisk ventilationssystem med varmegenvinding. Køkkener renoveres dertil individuelt, og der opføres et nyt fælleshus.

Eksisterende forhold.

Renovering af ikonisk
almen boligbebyggelse

Bellahøj-bebyggelsen er et af Danmarks første højhusbyggerier og dannede i flere årtier skole for, hvordan man byggede højhuse i Danmark. De markante huse har store arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som det er vigtigt at bevare. Samtidig har bebyggelsen behov for et kvalitetsløft, så boliger og udearealer kommer til at leve op til nutidens krav. Der er derfor udviklet en storstilet helhedsplan for hele Bellahøj-bebyggelsen.

Vores del af projektet omfatter renovering af afdelingen 1.35, som fsb bestyrer, og som består af 266 boliger. Der er tale om en meget kompleks opgave, hvor facader skal renoveres, indeklimaet løftes til et forbedret og nutidigt niveau ved hjælp af nyt ventilationssystem. Klimaskærmen renoveres og efterisoleres, vinduer og altandøre skal udskiftes. Desuden etableres der mekanisk ventilation med varmegenvinding. Køkkener renoveres individuelt. Kloakker genoprettes. Og der opføres et nyt fælleshus.

JJW Arkitekter går til opgaven med stor respekt for bebyggelsens eksisterende kvaliteter og historie som stilskabende byggeri i dansk arkitektur.

Fokus på bevaring af bygningernes oprindelige udtryk

Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt

David Ploug

Partner og ansvarlig for Bolig - Renovering

dap@jjw.dk

+45 50 51 91 69

Lignende projekter