Sted: København S
Bygherre: Boligforeningen AAB
Størrelse: 26.762 m²
År: 2014-2018
Opgaveform: Totalrådgivning
JJW rolle: Totalrådgiver, arkitekt, landskabsarkitekt
Samarbejdspartnere: Danakon
Parkskellet - Gennemgribende totalrenovering af almen boligbebyggelse
Parkskellet er et fint eksempel på den solide byggeteknik fra 1940’erne. Men selv med løbende vedligehold gennem årtier stod bebyggelsen og dens 240 lejligheder over for et behov for en omfattende renovering. JJW Arkitekter har som totalrådgiver udarbejdet og gennemført en helhedsplan, der både genetablerer bebyggelsens oprindelige kvaliteter og skaber moderne, sunde og tidssvarende boliger.
216 “nye” boliger med tidssvarende rammer
Et alvorligt skimmelproblem tvang alle beboere til midlertidig fraflytning. Renoveringen har udbedret skaderne og samtidig givet plads til en gennemgribende opdatering af boligerne. Badeværelser og installationer er moderniseret, de oprindeligt små køkkener er åbnet op til rummelige køkken‑alrum, og alle boliger har fået mekanisk ventilation.
Facaderne er efterisoleret og opbygget med nye skalmure, og vinduer, døre og altaner er udskiftet for at sikre både komfort og energimæssige forbedringer. I tre boligblokke er lejligheder lagt sammen til større boliger, og i tre andre er der etableret tilgængelighedsboliger – tiltag, der styrker en mere blandet beboersammensætning.
Som en del af helhedsplanen er der opført et nyt fælleshus, som sammen med de bearbejdede uderum skaber nye mødesteder og muligheder for fællesskab på tværs af afdelingen.
Grønne uderum der inviterer til liv
De omkringliggende grønne arealer er gentænkt som imødekommende, aktive og bæredygtige opholdsrum. En ny aptering og en robust, varieret beplantning skaber flere oplevelser, større biodiversitet og flere aktivitetsmuligheder mellem blokkene. Veje fungerer ikke længere kun som gennemkørsel, men er også indrettet til leg, cykling og rolige gåture.
Som en del af projektet er der etableret lavninger til håndtering af regnvand, hvor vandet fordamper, forsinkes og langsomt nedsiver (LAR), hvilket gør landskabet mere robust over for skybrud og understøtter en grøn, bæredygtig helhed.
Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt