ProjektFælledgården plejecenter

Fælledgården plejecenter Projektbeskrivelse

Kontaktperson: Lisbeth Nygaard Olsen

Fælledgården plejecenter

Jönsson, Esbensen + Sloth Møller, LiW planning og JJW ARKITEKTER som team, vandt 1.præmien om at transformere og omdanne omsorgscentret Fælledgården i København til et fremtidssikret tilbud til kommunens ældre. Et forslag, der i dommerbetænkningen beskrives som boligbebyggelse”.
– Vi er naturligvis rigtigt glade for, at det er vores forslag, der skal realiseres. Igennem flere år har vi vist, at vi har stor ekspertise i at skabe de bedste rammer til vores ældre medborgere, og det er et område, hvor vi har store ambitioner. For selvom det ofte er beboernes sidste bolig, så handler det om at skabe optimale rammer for livslyst og livsglæde, hvilket vi har fået til at skinne igennem i vores forslag til det nye Fælledgården, fortæller indehaver og arkitekt Ole Hornbek fra JJW ARKITEKTER.

Forslaget tager udgangspunkt i JJW ARKITEKTERS egen scrapbog om boliger til ældre, ligesom Københavns Kommunes 17 principper for trivsel i plejeboliger har medvirket til at frembringe nogle særlige fikspunkter, som projektet er bygget op omkring. Et af disse er, at Fælledgården fremover skal afspejle, at huset rummer mennesker med vidt forskellig baggrund, etnicitet, kompetencer, religion, livshistorie og interesser.

Det har blandt andet medført at projektet er udarbejdet efter en skræddersyet passivhusstrategi, der gør at Fælledgården bliver opført i lavenergiklasse 1. Derudover indeholder forslaget fx etablering af grønne tage, faskiner og opsamling af regnvand til havevanding, ligesom teamet også foreslår, at der etableres et solcelleanlæg på 900 m2, så projektet kan blive et spydspidsprojekt i energiklasse 2020-sammenhæng.

Opgaven blev vundet i september 2010 og indviet i 2012