ProjektSHS Haveje

SHS Haveje

PROJEKTET ER OPFØRT OG FÆRDIGPROJEKTERET AF DORTE MANDRUP ARKITEKTER

DAGINSTITUTION, FRITIDSKLUB, IDRÆT OG LAND- OG VANDSKABSPARK PÅ TEGLHOLMEN I
FORBINDELSE MED SYDHAVN SKOLE
– Et dispositionsforlag lavet i samarbejde med Keinicke & Overgaard Arkitekter og PK3 Landskab
På baggrund af 3 bruger / beboer workshops. 3 scenarier blev til et samlet forslag

LOKAL IDENTITET
Det aktuelle Teglholmen befinder sig midt mellem fortidens robuste industrianlæg og fremtidens færdigbyggede kanalby. Sydhavn Skole bliver bydelens nye samlingspunkt. Det planlagte skoleområde har tidligere huset et teglværk, en lergrav, skibs-værfter, støberier, lagre og en bilsamlefabrik. Stedets fortid og lokale identitet har været et vigtigt tema i udviklingen af fremtidens skole.

MIN KONE VIL SÅ GERNE EJE….
Navnet Haveje henviser til Kim Larsens og Erik Clausens filmunivers i “Midt om Natten”. Med 1980ernes skæve København fortælles historien om fristedet Haveje.
Projektets identitet er således fusionen af Københavns Sydhavn og drømmen om oasen, ferien og friheden repræsenteret i Hawaii. Haveje bliver en ø i Sydhavnen med råhed, regn og rust. En hilsen til havnefronten som lokal- og filmhistorisk oase: En fortælling, der kan give den fremtidige kanalby en helt særlig karakter og gøre Haveje til hele Teglholmens åndehul.

MINDST MULIGE FODAFTRYK
En grundlæggende disponering har derfor været at sikre, at flest mulige m2 er multifunktionelle og tilgængelige alle. Et hovedgreb, der bygger på idéen om mindst mulige fodaftryk: Skolegård og legeplads er flyttet til skolens tage, for derved at frigive areal til fri benyttelse for alle – et stort bølgende bakkelandskab med lange græsser, klitter og en offentlig havnepark.

VÅD PÅ 50 MÅDER
Haveje tilbyder et rigt udbud af vandoplevelser for alle aldre. Der skal være vand til undervisning, leg, fritid. Vandkulturen bliver lettilgængelig og varieret med vandsport for både skole og naboer, vandscience eksperimenter i fersk-vand og saltvand.
Vandet er tænkt som et sanseligt og fleksibelt princip, hvor nye typer af oplevelser kan tilføjes over tid. På den måde kan Haveje udvikle sig med resten af området: Når parken står færdig, starter livet på Haveje.

FAKTA
Dispositionsforslaget blev afleveret i februar 2010.
Dorte Mandrup Arkitekter færdig projekter SHS Haveje, der forventes færdig samtidig med Sydhavn Skole, ultimo 2012