ProjektHempel Kollegiet, DTU

Projektbeskrivelse

Hempel Kollegiet, DTU Projektbeskrivelse

Arbejdsområder

By og bolig / Landskab

Kontakt

Kontaktperson: Katja Viltoft

Nyheder

X

Hempel Kollegiet, DTU

HEMPEL KOLLEGIET, DTU – konkurrence vundet juni 2015/ Indflytnings klar studiestart 2017

FÆLLESSKABET
H-kollegiet er et mødested for studerende fra hele verden og en mulighed for at opleve og at deltage i det danske fællesskab. Der dannes nye forbindelser på kryds og tværs i en smeltedigel af fælles faglighed. Forbindelser mellem studerende kan føre til fremtidige samarbejder på tværs af landegrænser i et globalt fællesskab. Bygningernes orientering ind mod et fælleslandskab – Lysningen – med åbne fælles adgangsveje, mødesteder og samlende fællesterrasser udgør en naturlig invitation ind i fællesskabet.

Kollegiet tilbyder et hierarki af fællesskaber:

Det store fællesskab – for alle 200 beboere, hvor de studerende kan finde hinanden på tværs af studieretninger. Man mødes i cykelværkstedet, vaskeriet, på sportspladsen, i lobbyen eller i kælderbaren i det store samlede fællesrum Lysningen. Gårdfællesskabet – hvor 4-6 bogrupper er samlet. Fælles adgang via åbne trapper og terrasser sikrer møder på tværs af bogrupperne. Gårdfællesskaberne understøttes i udformningen af Haverne, der har hver sin identitet.

Etagefællesskaber – hvor 2 bogrupper har et fællesskab på terrassen
Bogruppen – hvor 12 studerende har et fællesskab i deres køkken og i deres studielounge. Her skal den studerende føle sig hjemme.

BYGNINGERNE
Kollegiets placering i kantzonen af DTU kan aflæses i bygningernes komposition. Terrænet på grunden falder markant ned mod Lundtoftevej. Dette giver sig til udtryk i bebyggelsens opdeling i 3 etages bygninger mod DTU og en aftrapning til en 2 etages blok mod kantzonen til Lundtoftevej. Selve bygningskroppene har DTU griddets regulære kvaliteter i simple U-former, der hver omkranser indre haverum. Bygningen mod vest er let drejet og tager derved retningen fra den tilgrænsende Lundtoftevej og skelgrænsen. Vinklen skaber et dynamisk rumforløb, ligesom det optimerer orienteringen mod lyset samt overgangen til vestskellet. Åbenheden understøtter stedets særlige kvaliteter. Der er et kig ind i bebyggelsen fra mange vinkler. Der er en fri bevægelighed fra DTU campus området ind igennem kollegiet samt videre ud til det omkringliggende område samt til busstoppestederne og motionsstien osv. Åbningen mod syd styrker kontakten til resten af kvadranten og giver plads til det store fælles rum i Lysningen.

SKOVEN – LYSNINGEN – HAVERNE
Forslaget tager udgangspunkt i de eksisterende landskabskvaliteter; Egeskoven, den smalle nord-sydgående Lysning, efterladt af et oprindeligt vejtracé og slugten mod nord. Disse kvaliteter er anvendt aktivt, så de også fremover præger området, bidrager til stedets identitet, og danner afsæt for bebyggelsesstrukturen. Det handler om åbenhed, invitation og fællesskab.

SKOVEN
Skoven er bevaret omkring bygningerne, hvorved at kollegiet indskriver sig i DTU’s kontekst som ”Kollegiet i skoven”. Trods præmisser som bygningernes fodaftryk, bilparkering og pladskrævende byggeproces er det lykkes at bevare en meget stor andel af projektområdets egetræer. Bebyggelsen filtrerer den omkringliggende skov efter tre prioriteringer kanten er så vidt muligt fastholdt, så bebyggelsen fortsat er indrammet af træer, særligt mod syd og vest bebyggelsens åbninger lader skoven trænge ind det indre grønne rum samt haverne har bevarede træer, der tilsammen fastholder skovkarakteren

LYSNINGEN
Det eksisterende, bevarede terræn indgår i Lysningen idet slugten bliver et markant og attraktivt landskabstræk. En langsgående slynget sti skaber en blød bevægelse gennem bebyggelsen, forbinder omgivelserne fra nord til syd og er et møde sted for alle. Afvanding af tage og belægninger er udnyttet aktivt til et grøftmotiv, der løber langs stien. Grøften udvider sig flere steder til egentlige regnbede med stauder og græsser i kanten, der tåler fugtige vækstvilkår.

HAVERNE
Gårdrummene fremtræder med hver deres identitet og muligheder for intimt udendørsophold i forlængelse af køkkenerne. Samtidig tilbyder de, ude i haverummet, forskellige former for fællesskab. Den sydlige have ‘SAMLING’ åbner sig mod hovedankomsten og sportspladsen. Her er plads til større arrangementer. Den centrale have “LOUNGE “orienterer sig mod det store indre rum og er karkteriseret ved vandelementet. Møbleringen inviterer til uformelt rekreativt ophold. Den nordlige have “STUDIERUM”orienterer sig ud mod skoven og den bagvedliggende by. Det skrånende terræn er udnyttet til at skabe amfilignende siddeplinter.

DEN GRØNNE IDENTITET
H-kollegiet huser i fremtiden 200 internationale studerende. Projektets ambition er at skabe hjemlige og oplevelsesrige rammer. Samtidig skal stedet formidle at hverdagen på DTU campus er præget af en bæredygtig livsstil. Bæredygtigheden er en del af en helhedsorienteret tankegang, baseret på valg, som afbalanceres i forhold til miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn. Vi vil forme det miljø, som fremmer bevidstheden om bæredygtighed og indbyder kollegiets beboere til at være aktive spillere og støtte op om DTU’s bæredygtige visioner.

I udviklingen af projektet har vi arbejdet med det nye DGNB-system for etageejendomme og rækkehuse , som blev lanceret af Green Building Council i august 2014. DGNB danner grundlaget for en holistisk, systematisk og dokumenterbar implementering af bæredygtighed igennem alle projektets faser.

H-kollegiets bæredygtige hovedfokuspunkter er en kombination af byggeprogrammets krav samt de vigtigste bærende elementer i projektets følgende nedslagspunkter.

FAKTA
Projekt / Nybyggeri
Sted / Fysikvej, 2800 Kgs. Lyngby
Bygherre / DTU Boligfond, Hempelfonden
Administrator / KAB
År / 2015-2017
Areal / Boliger og fællesarealer 7352 m² / Udearealer 7166 m²
Byggesum / 101.266.000 kr.
Entrepriseform / Totalentreprise
Rådgivningsform / Arkitektrådgivning
Entreprenør / B. Nygaard Sørensen
Ingeniør / Bascon Rådgivende Ingeniører
Bygherrerådgiver / Wissenberg A/S
Arkitekt / JJW Arkitekter
Landskab / JJW Landskab
Miljøtiltag / Lavenergi BR 2015
JJW ydelser / Design, dispositionsforslag, PF, myndighedsprojekt, HP, tilsyn

Henter Billede